Dennis Gade Kofod

Nexø Trawl er egentlig for lille til at være en slægtsroman. Min paperback er 230 ikke voldsomt tætskrevne sider, og det er da også kun i glimt, at vi hører om de gamle dage. Et enkelt lille kapitel med grundlæggelsen af Nexø Vodbinderi i 1947 bliver det til og så ellers videre til Esbens liv som ung fisker i starten af 1970’erne og kort derefter til sønnen Thomas, der er romanens egentlige hovedperson. Men intentionen om en slægtsroman er til stede, eller måske mere præcist: En roman om øen Bornholm, der altid har været både isoleret fra og en del af Danmark.

Esben møder Sanne i Frederikshavn og tager hende med hjem til Nexø. Hun hjælper ham til at tøjle hans indre dæmoner og de vilde drukture, og mens han tjener gode penge på det bornholmske fiskeeventyr i 1970’erne og 1980’erne, passer hun familien i byhuset på Åsen. Det er mest den ældste søn Thomas, vi hører om. Han er tidligt aparte i den lille by, hvor han flere gange får bank af den jævnaldrende Bjørn, men han finder også venner at dele sine interesser for kunst og stoffer med – herunder fortælleren, som vi ikke får navn på, men som er vokset op ude ved Balka Strand, ligesom forfatteren.

Nedturen i fiskeriet ramte Bornholm hårdt. Den historie er fortalt meget konkret og voldsomt i Lotte Svendsens film Bornholms stemme. Her pensles den ikke ud, men den udgør det baggrundstæppe, som det hele fortælles op imod. Det hårde miljø i Nexø og de unges destruktive hærgen var også et udtryk for, at der vitterligt ikke var ret meget at grine af.

”Vi glor på de kuttere der ligger ensomme i havnen. Jeg har det mismod Bjørn ikke har. Nedturen i fiskeriet hænger sammen med de tomme havnebassiner, hænger sammen med de mange skæbner der lider – Nexø, der lider? Alkohol og fiskeri – vores misbrug – alkohol og de tæsk der var så tilfældige som tæsk kunne være. Alt hører sammen med den kedsomhed jeg kan føle i Nexø. Jeg kan ikke leve med den, jeg kan ikke være i Nexø som Bjørn kan. Havnebassinet er et gabende sår, intet mindre, pengene fosser ud som blod fra et anskudt dyr.” (s. 22)

Thomas’ misbrug starter tidligt, og det optrappes hele tiden, men hans og vennernes historie handler også om meget andet. Der er opdagelsen af musik som det centrale omdrejningspunkt for ungdomskulturen – her er det perioden meget tydelig. Jeg er et par år ældre end Kofod og hovedpersonerne, og mange af de bands, som de opdager i slutningen af folkeskolen er for mig knyttet til gymnasiet. Der er også kunsten. Både Thomas og fortælleren skriver, selvom Thomas fra starten er mere optaget af lys og billeder. Og der er selvfølgelig seksualiteten. De unge mænd er mest optaget af piger, men de kysser også hinanden og leger med deres kønsidentitet.

Efter gymnasiet flytter fortælleren til København, mens Thomas bliver hængende. Selvom hans frustrationer over Bornholm er større, har han også sværere ved at rive sig løs. Da han endelig kommer af sted til København, møder han den smukke Sabine, som bliver hans kæreste og misbrugsmakker, men han støder også ind i fortælleren på et diskotek. Venskabet genoptages, men netop som Thomas står over for sit store gennembrud, bryder hans verden sammen. Esben dør, og da han og Sabine mister deres barn er der ikke mere tilbage at leve for.

De mange beskrivelser af misbrug blev lidt enerverende, men ellers har Kofod skrevet en fascinerende roman om at vokse op i et hjørne af Danmark i 1980’erne og 1990’erne. Det er på en gang et opgør med fortidens voldelige miljø og en kærlighedserklæring til Bornholm og Nexø, der fra den ene dag til den anden havnede i eksistentiel krise, fordi en stor del af livsgrundlaget forsvandt.… (mais)

Per bor sammen med Henriette og datteren Line, men også med superhelten Jean Gray/Phoenix fra X-men og sine angst- og grådanfald. Alle fire er i høj grad virkelighed for ham. Per er sygemeldt pga sin angst, og man følger ham én dag i hans hjemby Rønne, hvor han møder en mand der er liderlig og som slår ham for en halvtredser, han forfølges af en håndværker som han har fornærmet, han køber ind og henter datteren i vuggestuen. Desuden har han flere rendevouser med Phoenix, som hjælper ham med at holde sammen på sig selv og verden i det hele taget.
Det er da en god og lille og stramt fortalt, men absolut ikke uforglemmelig historie om en mand, der uden sin kone og især sit barn sikkert ville gå helt i opløsning, men der ligger mellem linierne, at det kan ske på et tidspunkt. Jeg har fornemmelsen af, at Henriette ser Per som endnu et projekt ved siden af sit arbejde som pædagog for autister.
I følge anmeldelsesklip på omslaget ville jeg nok have haft større fornøjelse af Gade Kofods Nexø trawl - så den skriver jeg på min liste...… (mais)