Anja C. Andersen

Indeholder "Forord", "Solsystemet", "Merkur", "Venus", "Månen og Jorden", "Mars", "Asteroider", "Meteoritter", "Jupiter", "Saturn", "Uranus og Neptun", "Pluto", "Kometer", "Exo-planeter", "Stjerner", "Kosmisk støv", "Supernovaer", "Dobbeltstjerner", "Afstande", "Mælkevejen", "Mørkt stof", "Sorte huller", "Galakser", "Galaksehobe", "Big Bang", "Mørk energi", "Tyngdebølger ", "Ordliste", "Om forfatteren".

Hun bliver tændt på astronomi allerede i syvende klasse og senere samme år tager forældrene hende med to år til Riyadh, hvor hun ikke synes der er så meget at foretage sig for en ung kvinde, så stjernekikkerten bliver flittigt brugt. Bogen starter med lidt om solsystemet og en mulig planet nr 9 måske ude i Oort-sky afstand og med så lidt lys på at den er meget svær at finde, hvis den altså findes. Vi snakker 7 gange afstanden til Pluto.
De velkendte planeter behandles en for en og med gode billeder. 1970'erne og 1980'erne bød på russiske rummissioner til overfladen af Venus. Venera 14 fra 1982 er den seneste. Den holdt i 57 minutter på overfladen, så vi skal nok ikke satse på at sende mennesker derop. Magellan har kortlagt overfladen med en nøjagtighed på ca 100 meter. Næste venus-passage er i 2117, så den ser mange af os nok ikke. Til gengæld er der sidst i bogen et billede af nattehimlen set fra Danmark om 3,75 milliarder år.
Månen fjerner sig fra med ca 4 cm om året og Jorden roterer omkring 2 millisekunder langsommere pr dag pr århundrede. Hun havde Jens Martin Knudsen som forelæser på universitetet og han gjorde meget for at få magnetiske eksperimenter med til Mars.
Fiskeleret får også et par ord med på vejen. Chicxulub-krateret med en diameter på ca 200 km frigjorde energi svarende til ca 96 millioner megatons TNT. Tjeljabinsk-meteoren car tilsvarende ca 500 kilotons. Asteroiden Itokawa er fotograferet af sonden Hayabusa 1 i en detaljeringsgrad, så vi kender det meste af den med en opløsning på 6 millimeter. Meteorer som Agpalilik på 20 tons og udstillet ved Statens Naturhistoriske Museum i København, bliver også berørt.
Uranus ser kedelig ud på billeder, men dens måner er spændende. Næsten alle de spændende billeder fra universet er fra 1980 og frem, så forfatteren er lidt misundelig på nutidens unge studerende. Plutos små måner, Nyx, Hydra, Kerbero og Styx, er først opdaget i 2005 og frem. De er så små at de ikke engang er helt runde, men snarere kartoffelformede. Kometer er nok mere frosne støvbolde end snavsede snebolde. Rumsonden Stardust hentede kometstøvkorn ned til os. Rosetta og Philae landede på 67P / Tjurjumov-Gerasimenko. Exo-planeter og HL Tau og dens skive af planetdannende gas og støv. Kepler-37. Og problemerne med at observere exo-planeter direkte. Stjerner kan ikke være mindre end 8% solmasse. Fredelige stjerner under 8 solmasser ender som planetariske tåger i stedet for som supernovaer. Supernovaer slynger materiale ud med 100 millioner kilometer i timen, eller ca 10% af lyshastigheden. Det er ikke nemt at gå tilbage i arkiverne og finde stjernen inden den blev til en supernova. Men for SN1993J har vi et eksempel. Henize 1357 er en flot planetarisk tåge. Den er langt væk, men andre afstande er endnu mere astronomisk store som fx 100 millioner lysår.
Mørkt stof? Her i 2020 er der et forslag om at det kan være partikler bygget som quark nuggets. Det lyder ikke helt dumt.
Der er en tegning af den hale af stjerner, en dværggalakse indfanget af Mælkevejens tyngdefelt og bevægende sig gennem mælkevejens plan kan efterlade sig.
Galaksehoben Abell 2218 med omkring 1000 galakser har man så godt styr på at man kan regne baglæns og finde den underliggende rumgeometri og få bekræftet Einsteins forudsigelser om rummet, der krummer omkring en masse.
Anzo Penzias og Robert Wilson og mikrobølgebaggrunden er et godt bevis på Big Bang.
Vi vil gerne have flere supernovaer type 1a og i sikker afstand, tak. Det er nemlig en standardlyskilde.
Russell Hulse og Joseph Taylor lavede i 1978 radioobservationer af to neutronstjerner, der roterer om hinanden i hurtigere og hurtigere tempo, samtidig med at deres indbyrdes afstand mindskes helt i overensstemmelse med Einsteins forudsigelse om udsendelse af tyngdebølger. Og nu kan vi observere den slags med LIGO. Måske kan eLiSA gøre det endnu bedre. Picometerstørrelse forskydninger over en million kilometer.
Engang vil Mælkevejen og Andromeda-galaksen støde sammen. Gad vide hvad der så sker?

Meget nysgerrighedsfremmende lille bog. Anja Cetti Andersen er ekspert i kosmisk støv. Bogen har flotte billeder og mange sætninger af typen: så vores teorier ser ikke ud til at være helt forkerte.… (mais)

Indeholder "Forord", "Månen set fra Jorden", "Månens størrelse på himlen", "Måneformørkelser", "Jorden set fra Månen", "Danske måneaftryk", "Afstanden til Månen", "Månestøv", "Mennesker på Månen", "Mercury 13", "Månens overflade", "Månens dannelse", "Månen og livet på Jorden", "Månen og vandet på Jorden", "Månens indre", "Månens afkøling", "Månelandskaber", "Månens rynker", "Månemineraler", "Månemeteoritter", "Månens bagside", "Månen i stenalderen", "Månemyter", "Månen som inspiration".

Anja Cetti Andersen har lavet en lille informativ bog med letlæste store bogstaver, så den kan måske læses ved månelys? Jeg synes at figuren over Månens faser på side 12 vender forkert. Dvs "den aftagende måne" synes jeg skulle være tiltagende og omvendt.… (mais)