Une histoire un peu alambiquée (et alcoolisée, comme d’hab) avec un mort qui sort de chez le juge. Un juge avec une fille un peu… spéciale.

Un polar en Vendée et qui sent l’Atlantique, la pêche et les moules sur les bouchots à marée basse. Avec un Maigret qui picole pas mal et qui finit par se fâcher lors d’une longue chansonnette ! ( )

Maigret vantrivs, och undra på det? Han har fallit i onåd och tvångsförflyttats till en liten stad vid Atlantkusten. Månaderna går och ingenting händer, förrän en äldre skvallertacka från ett musselodlarsamhälle några mil därifrån en dag rapporterar att det sedan flera dagar ligger ett lik i övervåningen hos hennes granne domaren... Det vore synd att påstå att inte Maigret kastar sig över fallet.
Han slår sig ner bland musselodlarna och börjar sina undersökningar. Vem är den döde? Hur hamnade han domarens hus? Och varför beslöt sig den gamle, fine domaren för att göra sig av med liket i stället för att underrätta polisen? Riktigt regelrätta är väl inte Maigrets metoder, men efter ett dundrande slutförhör långt in på småtimmarna en mörk vinterkväll tvingar han fram sanningen ur de misstänkta. Dessförinnan har han hunnit avnjuta ortens läckra specialiteter på värdshuset, dricka en underbar armagnac framför brasan i domarens vackra hus och bevittna en improviserad kvållsmåltid som får snålvattnet att rinna i mungiporna på den matglade kommissarien - och inte minst på den fascinerade läsaren.
Och, äntligen har Maigret-beundrarna fått veta något om förflyttningen till landsorten som spökat här och var i berättelserna om kommissarie Maigret, en episod, som Maigret själv nog helst vill glömma bort.

En el aburrido pueblecito marinero de L`Aiguillon, el anciano matrimonio Hulot mata el tiempo espiando a su vecino, un honorable juez jubilado, porque ha visto `extraños movimientos` en su casa. Tras montar vigilancia día y noche, sus expectativas no se ven defraudadas: el juez oculta un cadáver en la habitación, y puede querer desembarazarse de él en cualquier momento. Enterados de que el célebre comisario Maigret se halla en la región, los Hulot le ponen en antecedentes. Maigret no sólo pilla al juez Forlacroix en el preciso instante en que intenta hacer desaparecer el cadáver, sino que poco a poco, seducido tal vez por la copa de armagnac que Forlacroix le ha ofrecido en su confortable casa, se deja llevar por uno de sus pasatiempos favoritos: inmiscuirse en las vidas ajenas. Y ante él desfilan jóvenes donjuanes, madres desconfiadas, bellas hijas casaderas, pero el apacible pueblecito oculta historias de amor muy antiguas y viejos rencores que Maigret tendrá que descubrir si quiere solucionar este caso.

Maigret has been banished (???) to the countryside. He gets a call about a small town murder. A judge he used to know is trying to dispose of a body that has been at his house. Soon, we hear about the judge's daughter - a girl with fits and many boyfriends that the judge keeps locked up as much as possible. He also has a son (?) who wanders about surly and with a chip on his shoulder. He's a friend of one of his sister's men friend. That man is on the run on the marshes. Slowly it all comes out- madness, cuckoldry, mussels and a pining for home / Paris (his usual detectives). Love the scene where he watches the 2 men conversing and eating potatoes and sausage. ( )

Frankrig, Luçon, ca 1942
Indeholder "1. Toldbetjentens kone", "2. 'Sig mig engang ...'", "3. Et spor?", "4. Rettens strenge øje", "5. En uventet tilståelse", "6. De to englænderinder i Versailles", "7. Politikommissæren kan fortælle Dem det hele ...", "8. Et ejendommeligt syn", "9. 'Stroppeturen'", "10. Madspekulationer", "11. Doktorens pige".

Kriminalkommisær Jules Maigret er faldet i unåde og er blevet forflyttet til Luçon, hvor han nu på tredje måned keder sig. Hans kone er selvfølgelig flyttet med og de bor i en lejlighed ovenpå en klaverforretning. Det er blevet kendt i lokalområdet at han er der, så en dag kommer den gamle kone (på 64 år) Adine Hulot (kaldet Didine) fra Aiguillon og fortæller om naboen, dommeren Forlacroix. Hendes mand, Justin Hulot, er gået på pension efter at have været toldbetjent i mange år og det er ham, der har set at dommeren har et lig liggende. Forleden var der fest ved dommeren og Hulots kan med lidt besvær og en stige se ind i dommerens hus. Justin var ude at beskære træer og stående på stigen, kunne han se at der lå en mand på gulvet i et værelse ovenpå. Justin gætter på at dommeren venter på højvande for at kunne slippe af med liget, så han har sendt Dedine afsted efter Maigret. Historien lyder for skør til ikke at være sand, så Maigret ofrer en taxatur til Aiguillon for at se efter. Dedine bliver sat af lidt udenfor byen og Maigret tager ind på det lokale hotel. Justin har allerede været der i en times tid og holdt øje med dommerens hus. Liget er flyttet væk fra værelset og højvandet topper snart. Ganske som Hulot har forudsagt, kommer dommeren trækkende med et lig indsyet i to kulsække. Da Maigret tiltaler ham, resignerer han og de trækker liget ind i huset igen. Maigret sender Hulot hen for at tilkalde betjenten Méjat fra Luçon pr telefon og helst lidt diskret, så resten af byen ikke får det at vide. Imens går Maigret og Forlacroix ind i huset og snakker sammen.
Huset er hyggeligt og fyldt med tusindvis af bøger. Dommeren byder på cognac og fortæller at han intet kender til den afdøde i sækken. De drikker cognac sammen og dommeren fortæller om at han i tirsdags havde besøg af nogle gæster. Hans datter var gået i seng og da hun har det med at gå i søvne, havde han låst døren. Hans søn, Albert, kom på besøg og ventede ovenfor trappen på at gæsterne gik. De snakkede sammen og Albert gik igen. Næste dag opdagede dommeren så at der lå en ukendt mand med knust hoved i hans pulterkammer. Dommeren kiggede i ligets lommer uden at finde noget spor af hans identitet og så tænkte han at det bedste ville være at liget blev fundet et andet sted, så han syede det ind i to kulsække og ventede på det rette tidevand et par dage efter.
Maigret og dommeren sprætter kulsækkene op igen og Méjat dukker op i rette tid til at være med. Maigret vil orientere statsadvokaten i La Roche-sur-Yon og dommeren klager sig, fordi han stadig håber at slippe for at blive indblandet. Maigret sætter ham grundigt på plads. Da han borer mere i sagen viser det sig at datteren Lise er mandegal. En af fiskerne, Marcel Airaud, kommer regelmæssigt på besøg og huset er så nemt som en vindmølle at komme ind i.
Dommeren er heller ikke enkemand, men har forstødt sin kone, Valentine Constantinesco, efter at han fandt hende i seng med en barsanger. Han var dog ikke dum, for allerede inden han giftede sig med hende var hun meget løs på tråden. Det fortsatte og deres to børn, Albert og Lise ligner ham ikke så meget. Albert er stor som Herkules og Lise er særdeles rødhåret. Men barsangeren var dråben, der fik bægeret til at flyde over og han greb en revolver og dræbte barsangeren. Så verfede han konen ud og gav hende en stor check og fortalte hende at hun ikke skulle komme tilbage. Liget af barsangeren gravede han ned ved et lille havebassin og Maigret har ikke svært ved at finde skelettet, da han tager ud til huset i Versailles. Dommer Forlacroix var 35, da han mødte Valentine og børnene Albert og Lise var 12 og 8 år, da han smed Valentine på porten og flyttede til Aiguillon. Valentine bor nu sammen med en rig og gammel kakao-hollænder i Nizza, Horace Van Usschen.
Den døde fra pulterkammeret bliver identificeret som Émile Janin, 34 årig læge. Han gjorde en overgang tjeneste som skibslæge på Vengeur, hvor Marcel Airaud aftjente sin værnepligt i søværnet. På den lokale kro arbejder Thérèse på 24 år, som har et barn udenfor ægteskab, måske med Marcel som faderen. Dommer Forlacroix var helt klar over Lises tilstand, så han accepterede Marcels besøg og havde endda kontaktet ham en aften. Om et par måneder skulle Marcel og Lise være gift. Maigret lokker Valentine til at komme og hun fortæller at hun for et par måneder siden opsøgte Forlacroix i den hensigt at få skilsmisse for Horace er 78 år, så hun vil giftes med ham for at arve hans penge.
Maigret tager Albert ind til en snak. Han får at vide at Albert for lang tid siden blev bevidst om at Forlacroix ikke er hans rigtige far. For en læge kom på besøg og tog blodprøver og Forlacroix ændrede holdning til Albert bagefter. Albert benægter at være ven med Marcel Airaud, men lidt senere sender Maigret en betjent ud til Alberts hus og han finder Marcel, arresterer ham og tager ham med tilbage til Maigret. Med lidt hjælp fra Didine har Maigret nu stykket det hele sammen.
Lise har det med at få anfald og blive bims, men ind imellem dem er hun bare mandegal. Marcel er blevet lokket til at ville gifte sig med hende, men Marcels mor er ikke så dum, så hun får ham på den ide at en læge skal kigge på Lise først.
Albert og Marcel tager begge ind til Janin og får ham med på at undersøge Lise. Det er Albert, der lukker ham ind, mens dommeren spiller bridge. Og det er Albert, der må høre at Janin mener at Lise hører hjemme på et hospital og ikke som nogens kone. Og at hun er gravid i tredje måned. Og det er Albert der går amok og smadrer hovedet på Janin. For Albert er heller ikke helt normal. Mens Marcel venter udenfor hvilket Thérèse kan bevidne. Albert bilder Marcel ind at det var Lise, der slog Janin ihjel, men det er jo noget vås. Så Marcel går helt fri. Lise kommer på et privatdrevet sygehjem og Albert og dommeren ryger sikkert i fængsel.

Den lokale betjent, Méjat, får ikke nogen fordelagtig omtale. Han ler af anmelderen Adine og stinker af brillantine. Adine og Justin Hulot er sure på dommeren fordi han ikke ville ansætte dem til at passe huset. Derfor udspionerer de ham og stikker ham til Maigret.
Overraskende godt plot, som jeg i alt fald troede på, mens jeg læste bogen. ( )