Cauvin (1)

Frankrig, 2004
Fotojournalisten Kvik og hans ven Splint holder ferie. Kvik har "investeret" alle deres penge i en fantastisk båd, synes han selv. Splint og deres egern Spip synes mere det ligner en smaskrådden dødsejler. De får den dog repareret nogenlunde og sejler ud, men kommer pludseligt ud for meget kold vejr og skibet støder på en isflage. Her møder de Jefferson, der er en ud af tre videnskabsfolk, der har lavet en kunstig ø for at være i fred for stormagterne. De to andre hedder Boris og Karl. Splint og Kvik bliver inviteret indenfor på øen, hvor de blandt andet bliver præsenteret for PZO-såler, der gør en i stand til at gå på vandet. I alt fald med lidt øvelse. De tre er klar til at forlade planeten om nogle få timer med et selvbygget rumfartøj. Desværre kommer nogle slyngler på besøg med en ubåd. De tre videnskabsfolk har ingen våben på øen af helt principielle grunde, men Splint og Kvik vil forsøge at vinde tid nok til at de tre kan nå at slippe væk. De sejler ud og finder den neddykkede ubåd og driller den lidt ved at putte en kasse rundt om periskopet. Skurkene er usportslige nok til at skyde både med maskingeværer og kanoner, men heldigvis er de dårlige til at ramme. De er dog smarte nok til at indfange Kvik, men ikke smarte nok til at holde på ham og de får heller ikke fat i hans PZO-såler. Videnskabsmændene fremskynder nedtællingen og Kvik og Splint bruger deres kuldebælte til at holde skurkene på afstand af øen. Splint, Kvik og Spip smutter væk i en båd og tager en kasse med opfindelser med, som videnskabsmændene har efterladt til dem. Skurkene forsøger at skyde deres båd i sænk med torpedoer, men det mislykkes delvist. Splint, Kvik og Spip kommer ombord i en anden båd og får også et signal fra vidensmændene om at de er sluppet væk i rumskibet og den kunstige ø bliver ødelagt i en stor eksplosion.

Glimrende tegneserie, hvor hele historien er en stor diskussion af om viden er god eller dårlig. De tre videnskabsfolk har fundet på mange gode ting, men tør ikke slippe dem løs på samfundet, så i stedet er de smuttet afsted til et nyt sted og har efterladt ansvaret ved Splint og Kvik.… (mais)

Frankrig, ca 2004
Fotojournalisten Kvik og hans ven Splint har hjulpet tre videnskabmænd med at slippe væk fra nogle skurke. De tre videnskabsmænd efterlod en sort boks med videnskabelige nyopdagelser i til Kvik og Splint. Splint vil helst skille sig af med boksen, men Kvik har beholdt den og af og til kigger han i den for at finde noget at lege med. I denne historie har han fundet tegningerne til en Støjsuger, der virker lidt som en poseløs støvsuger. Hvis man holder en knap inde, så suger den al lyd ud af opgivelserne. Men den hober også lyde op indeni, så når en rød knap begynder at lyse, så skal man tømme kassen for lyd, hvilket nok ikke er helt ufarligt. Kvik render rundt og slukker for støjen rundt omkring, men ved naboerne Robert og Rosemarie får det manden til at smide fjernsynet ud fordi lyden svigter, Spiint kører galt fordi han tror motoren er gået i stå, en pilot hopper ud af sit enmotorers fly, fordi han tror motoren er gået i stå, en vejarbejder hakker sig selv over tæerne fordi han tror at trykluftboret er gået i stå, osv. Så kassen er også farlig, når den bare suger støj op. Faktisk laver kassen så meget opsigt, at Kaptajnen og Kalloway, som stadig er på jagt efter den sorte boks, opdager dem og skygger dem. Splint og Spip forlader Kvik og råder ham til at skille sig af med tingesten.
Kvik bliver overfaldet af Kaptajnen, der hugger støjsugeren. Kvik er nødt til at opsøge Splint og bede om hjælp. Imens er Kaptajnen og Kalloway gået i gang med at røve en bank, Rot Bank, ved at suge al lyd fra alarmer og eksplosioner op, så de i ro og mag kan samle byttet op. På vej væk fra banken bliver de imidlertid opdaget af Splint og Kvik, der skynder sig at følge efter i bil. Men skurkene slukker for støjen, skyder på dem med en maskinpistol og bilen ender i en lygtepæl. Fordi lyden er slukket, hører skurkene ikke en brandbil og den kører ind i skurkenes bil og smadrer den. Skurkene slipper væk selv om Splint og Kvik forfølger dem til fods.
Fordi bilen er smadret, er Splint og Kvik nødt til at tage fantajetten for at kunne lede videre. Kaptajnen og Kalloway er i mellemtiden blevet opsøgt af deres mystiske chef, der lægger pres på dem for at få fingre i den sorte boks. Mens Splint og Kvik letter i fantajetten, sniger Kaptajnen og Kalloway sig ind i deres hus for at lede. De finder ingenting, men i et tegneseriehæfte om "Sofie og Stilhedskuglen" bliver de opmærksomme på at støjsugeren måske er i en ret farlig tilstand. De efterlader den derfor som en hadegave / bombe til Splint og Kvik. Kaptajnen og Kalloway stikker af fra det hele, for byttet fra bankrøveriet er nok til at de heller ikke behøver bekymre sig om deres mystiske chef mere. Splint og Kvik får slukket for støjsugeren og Kvik får den gode ide at kapsle den ind i beton og smide den ud på dybt vand. Som sagt, så gjort. De tager betonkisten med i fantajetten og smider den ud over havet. På grund af tåge ser de ikke at der er en luksusyacht lige under dem, da de kaster betonkisten ud. Ved et usandsynligt held er det Kaptajnen og Kalloway, det går ud over. Kvik overvejer bare at efterlade dem som skibbrudne til en uvis skæbne, men Splint insisterer. På grund af den ekstra vægt havarerer fantajetten og støder ind i en hvalfangerbåd. Alle vælger dog at holde kæft om hvad der er foregået, for Kvik har jo faktisk konstrueret den støjsuger, der har lavet al balladen, så på en måde er han medskyldig.

Glimrende tegneserie, hvor hele historien er båret af en enkelt gadget og dens virkninger på omgivelserne. Den nemme udvej er selvfølgelig at slutte af med at dumpe opfindelsen på dybt vand, så den ikke generer fremtidige historier. Og hvis den skal bruges igen i en fremtidig historie kan man jo altid finde arbejdstegningerne frem igen. Det samme kan siges om fantajetten, som også ender med at blive smadret mod hvalfangerbåden.… (mais)

La historieta o cómic franco-belga, que comprende la historieta francófona producida en Bélgica, Francia y Suiza, constituye una de las tres grandes tradiciones historietísticas a nivel mundial, junto con la estadounidense y la japonesa. Es además la que goza de mayor salud en toda Europa, hasta tal punto que en 2005 constituía el 7% de la producción editorial de Francia, con unas ventas totales de 32.933.000 ejemplares, repartidas en 2.875 álbumes, con una tirada media de 12.393 unidades.… (mais)