D'excellentes nouvelles, un rien potaches et très bon enfant au final. ( )

Indeholder "Forord", "Stabejseren", "Lidt om flyvning", "Kong Jensen", "Bjergklatrerklubben af 1897", "En maritim historie", "Venderejsen", "Artur", "Ormen", "En lodret løgn".

"Forord" handler om at dette er den skinbarlige sandhed, måske dog nedtonet lidt "med en blufærdig trang til underdrivelse".
"Stabejseren" handler om en gammel historie, fortalt af Bjørken i anledning af Løjtnant Hansen, der fylder 40. Historien er om en ny mand til hytten ved Kap Elisabet. Han er glad nok da han kommer, men vil så gerne vide hvor tøsebørnene holder til. Da de er færdige med at grine, går det op for dem at han mener det alvorligt og at adgang til tøsebørn er som adgang til luft for dem selv. Da stabejsen begynder at kigge kærligt på en af hundene, tager de ham med til Sydkap, men undervejs får de brug for indholdet af hans rejsetaske. Der er 400 kondomer og de fungerer fint som flydeballoner til at fragte slæderne over åbent vand. Da han nu har brugt alle kondomerne, kommer han til at gøre Amalie i Sydkap gravid, så han gifter sig med hende og flytter over på Vestkysten.
"Lidt om flyvning" handler om Herbert, der kommer tilbage fra Europa og knejser som en stenpikker, fordi han har været ude at flyve København - Hamburg retur (for at få en bundskrabning, selvfølgelig). Valfred lukker luften ud af ham ved at spørge om han sad indenfor eller udenfor flyet. For Valfred har prøvet en tur over Sorø by, hvor han sad på en gynge mellem pontonerne på en vandflyver og hvor flyet endda lavede et loop. Herbert pakker stille sammen og går.
"Kong Jensen" handler om Valfred og Roskilde, Ringsted og Slagelse. I Roskilde boede en mand, der fem år i træk blev kattekongen og derfor blev kaldt Kong Jensen og som ekstrapræmie fik en meget stor og fin flaske ægte skotsk whisky, som han havde udstillet i sin barbersalon, men aldrig åbnede. Faktisk var der lagt servitut på, for han havde pålagt konen at den skulle hældes ud over hans grav, når han var død. Valfred fortæller historien til Løjtnanten og fortæller at han hjalp konen med at hælde whiskyen ud. Og at han er sikker på at Kongen ikke havde noget imod at de drak den skotske før de udgød den over hans grav. Man tvivle!
"Bjergklatrerklubben af 1897" handler om en flok på 6 københavnere under ledelse af grosserer Frederiksen, der kommer op med båden for at bestige "Sylen". Bjørken lægger mærke til at de har umådelige mængder brændevin (100 liter) og øl (50 kasser) med op, så først holder de en vældig fest, hvor brændevinen undervejs bliver erstattet af hjemmebrændt og øllen af imiaq. Bjørken ærgrer sig over at de tager 79 flasker brændevin og 34 kasser øl med over på Syleøen og udtænker en plan, hvor vagten bliver skræmt væk af en "amerikansk isbjørn", så brændevinen kan komme retmæssigt tilbage til Bjørkenborg.
"En maritim historie" handler om en tur med Veslemari, hvor der er en amatørantropolog komtesse Liljehorn med. Kaptajn Olsen bliver forelsket i hende og er slet ikke sig selv. Isen laver et godt stort hul i skibet, så Olsen glemmer sine manerer og bander og svovler, så komtessen bliver blød i knæene og siger ja. Han ender med at måtte putte sine sparepenge i et gammelt gods i Sverige, så han igen bliver lige så sur og nærig og bondesnu som før. Det får Mads Madsen til at ånde lettet op, for hvem har hjerte og samvittighed til at handle med en kærlighedskrank idiot, som ikke kan se forskel på et første- og et andenklasses ræveskind?
"Venderejsen" handler om at Anton har fået udgivet en bog. En ny er på vej, så forlaget vil gerne se ham på udgivelsesdagen. Han tager med Veslemari, men har fået kolde fødder, så undervejs hopper han af båden og begiver sig til fods ud på isen og hans retningssans er ganske dårlig. Da kaptajn Olsen opdager at han er væk, er fanden løs, for der er jo betalt for en hjemfart. Efter at have ledt på skib og i nærheden af skibet vender Olsen tilbage til Kap Thompson. Her kræver Mads Madsen og Herbert som stationsleder i Guess Grave som en selvfølge at Olsen refunderer "de ligegyldige billetpenge" inden de rører en finger for at lede efter Anton. Derefter leder de i to døgn, men uden held og de begynder at sørge over Anton, på nær et par stykker, der tror på at han nok skal komme tilbage. Valfred fortæller en skør historie om en uheldig mand, der hed Larsen. Som tre-årig faldt han ud af vinduet og ramte sin storesøster, så hun brækkede hoften og siden kun kendtes i Ringsted under navnet Frk. En op og to i mente. Imens er Anton faktisk nået tæt på land, men han er træt og kold og har været i baljen, så han er også tæt på at dø. En halvblind gammel jæger skyder efter ham og vækker ham, så han kommer helskindet i land i Scoresbysund, hvor de holder en stor fest for ham. Han er godt nok gået i seng, men her får han selskab af en livlig pige Suvfia, der bestemmer sig for at kapre ham ved at krybe ned i sengen til ham. Det ender hurtigt i en forlovelse og da Anton får køremulighed fra Scoresbysund og dukker op ved Herbert kan han meddele at "På grund af denne forlovelse, Herbert, blev det en meget lykkelig venderejse.".
"Artur" handler om Valfred, der jo er lidt ugidelig og magelig anlagt, så han tilbringer meget af tiden med at hvile sig og sove. En dag kryber hans skelet ud af ham for at se verden. Skelettet præsenterer sig som Artur og er ret omgængeligt. Måske er det bare en drøm, men Løjtnant Hansen og Artur kommer fint ud af det med hinanden. De tager også på besøg på Bjørkenborg, men da det bliver sommer og Veslemari er undervejs, bliver Artur lidt bange og vil gerne være alene, så Hansen fragter ham til Kongeborgen og lover at hente ham igen til efteråret. Her bliver skelettet fundet af en fransk ekspedition og taget med til Paris. Måske? Bjørken mener at det bare er Valfreds forsvar mod nogensinde at forlade det arktiske.
"Ormen" handler om at Siverts og Lille Pedersen kommer på besøg ved sagfører Volmersen og Greven. Her finder de Greven sengeliggende og uden livskraft, så Siverts kører til Rumpelnæsset og henter Doc. Rygtet går og der er mange i hytten til at give råd, da Doc går i gang med at undersøge patienten. Måske er det noget fa'enskab inde i kalunet, så de koger noget sælspæk af og hælder på ham. Næste morgen begynder der at komme en lang orm ud af øjenkrogen på Greven. Bjørken hævder hårdnakket at han ikke kan se nogen orm og at det er noget psykisk. Det udløser et stort slagsmål med flere sårede, som Doc lapper sammen. Imens er ormen kommet helt ud og Doc spørger til om de har saltsild i huset. Det bekræftes og også at det kun er greven, der har spist af dem. Doc oplyser at det er en spoleorm, Ascaris lumbricoides og efter at have kigget på Mads Madsen (med haglsår i rumpen), Fjordur med et sår efter et søm i rumpen, Volles isse med et stort sår, Herberts arm der har været af led og Siverts øre, der har måttet sys fast igen, siger han: Det står ikke i lægebogen, men nu ved jeg at Ascari lumbricoides kan medføre mange alvorlige følgesygdomme.
"En lodret løgn" handler om fælles jul på Rumpelnæsset. Det er første gang at det forsøges og Doc udbeder sig at man ankommer i festlig påklædning og at medlemmerne af det nordøstgrønlandske symfoniorkester medbringer deres instrumenter, da en julekoncert er planlagt. Alt er fornøjeligt og man udveksler gaver. Mortensen får fx fem hundrede paphylstre og to pund sortkrudt. Mandelgaven er en flaske Svarta Döden, som Lasselille vinder. Han bliver hurtigt svimmel og da de andre går ud for at lette blærerne, bliver han tilbage og rydder lidt op. Han stopper papir og kartonner i komfuret. Desværre også de to pund sortkrudt, som sender en stikflamme op på loftet, hvor der ligger 12 stænger dynamit. Rumpelnæshytten disintegrerer og Lasselille ryger på hovedet i en snedrive, men er på magisk vis både i eet stykke og stadig levende. Lasselille opdager den katastrofe han har udløst og bliver deprimeret. Bjørken hjælper ham ved at hævde at doktor Finkelfjog er et stort bluff og at det er en lodret løgn at røde stearinlys hjælper på depressioner. Hvide derimod! Så de tygger et par hvide stearinlys i sig og ønsker hinanden glædelig jul.

Herlige historier, som engang imellem dog kan føles som pakket ind i lidt rigelig udenomspakgarn. ( )