Clique em uma foto para ir ao Google Livros
Carregando... Velkommen til Palomarde Gilbert Hernandez
Nenhum(a) Carregando...
Registre-se no LibraryThing tpara descobrir se gostará deste livro. Ainda não há conversas na Discussão sobre este livro. sem resenhas | adicionar uma resenha
Tegneserie. Da den yppige badstueejer Luba ankommer til den lille støvede latinamerikanske flække Palomar, sætter hun en stribe mere eller mindre dramatiske begivenheder i gang. Byens indbyggere har alle en mening om Luba - og om livet i øvrigt. Não foram encontradas descrições de bibliotecas. |
Current DiscussionsNenhum(a)Capas populares
Google Books — Carregando... AvaliaçãoMédia:
É você?Torne-se um autor do LibraryThing. |
Hernandez lader tiden gå i tegneserien, og det giver personerne mulighed for at udvikle sig – noget som man desværre alt for sjældent ser i mediet, der hyppigere benytter sig af grundfigurer med faste roller at spille. Bindet består af en række små historier, typisk med den storbarmede og karismatiske badekone og biografejer Luba i centrum, og hvis der er et fælles tema i historierne, så må det være lidenskaben og den ofte umulige jagt på lykken. Det er ikke så meget fattigdommen, der står i vejen – og i det hele taget bruget Hernandez ikke meget tid på sådanne praktiske sider af tilværelsen – som problemet med at finde én, der gengælder følelserne.
Mange anmeldere har sammenlignet Hernandez med Gabriel Garcia Marquez og andre af Latinamerikas magiske realister, men den sammenligning holder ikke helt. Bortset fra de første 20-30 sider, hvor forfatteren tydeligvis endnu ikke har fundet sin stil, og hvor han netop læner sig op af traditionen med spøgelser hist og pist, er der nok magi, men ikke meget overnaturligt på spil. Personligt tænkte jeg umiddelbart på Nikoline Werdelin, for hun fortæller også om hverdagslivets problemer i en serie noveller, der trækker på det samme persongalleri. (Kun til en vis grad, selvfølgelig, for hendes ærinde er storbylivet, mens Palomar er og bliver en provinsby, hvor alle i hvert fald ved hvem alle er, og hvor turen må gå til nabobyerne, hvis gækken for alvor skal slås løs.)
Jeg er en stor fan af Werdelin, så den sammenligning er bestemt positivt ment! Hernandez når ikke helt de dybder som Werdelin kan, når hun er bedst, men man kommer som læser til at kende og forstå hans personer i løbet af bogen. Jeg glæder mig til fortsættelsen! ( )