På kajerna vid Seine lever Paris fattiga, de s.k. clocharderna. Många av dem har sett bättre dagar, för de flesta är rödvinet den enda trösten, alla är fredliga och oförargliga.
Så mycket märkligare var det när kommissarie Maigret fick rapport om att en clochard fiskats upp ur Seine, halvdränkt och med en ful spricka i skallen.
Det blir ett fall helt i Maigrets smak. Spaningarna för honom till de mest oväntade miljöer, från salar och korridorer i Paris fattigsjukhus till eleganta våningar i stadens dyraste kvarter. Men främst får han ströva kring och uppleva den säregna atmosfären vid Seines stränder, med dess pråmar, bogserbåtar, kajer och broar.

Voilà encore un Maigret absolument classique. Comme pour les vins, on retrouve les même éléments qui font la typicité d’une enquête du commissaire. Une pipe, de la bière, une fine et des sandwichs pour les accessoires.

On retrouve aussi Madame Maigret dans son intérieur. Vision patriarcale de l’union ou Monsieur travaille dehors et Madame s’occupe de son intérieur avec une préoccupation première : le bien-être de son époux.

De même on retrouve un grand soin apporté aux décors : météo, rues de Paris ou d’ailleurs, Quai d’Orsay, bureau du commissaire, psychologie des personnages, milieu social, bistrots…

Finalement, la construction du récit suit un commissaire qui se laisse guider plus qu’il ne cherche, qui écoute, renifle et questionne jusqu’à ce qu’une image se dessine.

Et enfin, si la résolution de l’enquête et la découverte du (ou des) coupable est au centre du polar, la justice n’est pas toujours au rendez-vous. Et là, le commissaire parisien se démarque franchement de Columbo, son homologue de Los Angeles, qui ne s’autorise qu’une seule exception dans l’épisode « Forgotten Lady » en laissant la coupable impunie. Maigret s’avère bien plus flegmatique sur ce sujet là.

Une très bonne pioche que ce clochard ! ( )

En París, dos hombres arrojan a un mendigo, gravemente herido, a las aguas del río Sena. Un marinero con fuerte acento flamenco es testigo de los hechos. Afirma haber visto a un par de hombres huyendo de la escena en un Peugeot 403 rojo. Pero, el comisario Maigret no tardó en encontrar a esos dos hombres. El caso apenas está comenzando.

Frankrig, Paris, marts måned, ca 1960
Kriminalkommissær Jules Maigret og hans underordnede Lapointe undersøger et drabsforsøg. En vagabond, kendt som Doktoren, er blevet slået ned og smidt i Seinen. Han bliver dog fisket op af en flamsk (belgisk) prambåd "De Zwarte Zwaan" og overlever. Kaptajnen Joseph Van Houtte, hans kone Anna (kaldet Anneke) og hans bror Hubert Van Houtte spiste til aften, da de hørte noget tummel og lidt senere et plask.
Maigret kender en af vagabonderne fra gammel tid: Tykke Léa og hun fortæller villigt om Doktoren. Når han havde penge, drak han gerne et par liter rødvin om dagen, men han var aldrig rigtig fuld. Han viser sig at hedde François Keller, er 64 år gammel og stammer fra by Mulhouse. Maigrets kone har en søster Florence som bor der, så han får gode oplysninger ad den vej. En rød Peugeot 403 er set i forbindelse med overfaldet, så Lapointe bliver sat til at lede. Janvier er på fødeklinikken, hvor han venter på at hans kone føder deres fjerde barn.
Keller har været gift og der er en voksen datter, fru Jacqueline Rousselet, der bor i Paris. Inspektør Torrence kører Maigret hen til hende. Kellers kone er katolsk opdraget, så de er stadig gift, selv om han skrev til hende, da han rejste og tilbød skilsmisse.
Fru Keller arvede uventet en tante, der var meget velhavende, og hun lider ingen nød. Fru Maigret har detaljerne. En metalhandler Lemke, giftede sig med fru Kellers moster og tjente mange penge under krigen på at handle med tyskerne. En dag tog de flyet fra Argentina til Brasilien, men flyet faldt ned. I sådanne sager betragter loven konen som den længstlevende, så mosteren arvede Lemke og sekunder efter arvede hendes arvinger, dvs hendes niece, fru Keller. Hvis det ikke var sket at fru Keller arvede en formue, så havde hun og manden nok boet i Mulhouse endnu. Men nu blev hun velhavende og gik på jagt efter alt, hvad der er mondænt og efter betydningsfulde personer. Manden brugte to år på at forberede sig for at blive hospitalslæge, men en anden fik jobbet. Så tog han til Gabon og brugte sin tid på de indfødte, men blev uvenner med hele administrationen og blev lempet ud derfra. Så tog hans drikken til og han endte altså med at hænge ud under broerne i Paris.
Lucas finder den røde Peugeot 302 og de to mænd, Jean Guillot og Lucien Hardoin, der kørte i den. Deres ærinde var at smide liget af en Grand Danois hund, Nestor, i Seinen. Så det var ikke dem, der overfaldt Keller, men hvem så og med hvilket motiv? Det er første gang i Maigrets lange karriere at nogen har overfaldet en vagabond.
Keller kommer til bevidsthed og ser ud til at have det fint, men han siger ingenting og gør heller ikke tegn på at ville kommunikere med nogen. Maigret får fru Keller til at komme forbi og identificere ham, men det er han også ligeglad med. Datteren fortæller at hr og fru Keller har særeje, så det er heller ikke et muligt motiv. Hundehistorien bliver kontrolleret og passer fint, men den passer ikke med pramfolkenes historie. En anden detalje er at Doktor Keller indtil for to år siden holdt til under en anden af broerne over Seine. Maigret forhører de to brødre igen, denne gang mens deres pram er undervejs.
Joseph og Anneke giftede sig en måned efter at hendes far Louis Willems en nat på vej hjem til båden fra et værtshusbesøg faldt i vandet og druknede ved quai de la Rapée. Det er nu to år siden og det var også der hr Keller holdt til indtil for to år siden.
Maigret tager Jef Van Houtte med tilbage til et forhørslokale hos kriminalpolitiet i quai des Orfèvres. Hvis nu Willems faldt i vandet og Jef ikke var så hurtig til at hjælpe ham op og nogen så det fra flodbredden?
Maigret og Lapointe skiftes til at forhøre Jef, men det er Maigret, der først bliver træt. Næste dag tager Maigret og Torrence Jef med hen til Kellers sygeseng. Men det hjælper heller ikke. Doktoren vil ikke sige noget og Maigret må lade pramkaptajnen gå. Eneste indrømmelse fra Doktorens side er en bemærkning: "Livet er ikke nemt for nogen ... Hvad der er umuligt, er at dømme". Men den falder først flere måneder senere.

Glimrende historie, hvor man bliver nysgerrig på hvad doktor Kellers historie egentlig er. Og hvad pramskipperen har med det at gøre? ( )

Maigret and the Reluctant Witness
Review of the Penguin Classics paperback (October 2018) of a new translation* by Howard Curtis of the French language original "Maigret Et Le Clochard" (1963)

Maigret and the Tramp finds the Chief Inspector investigating what appears to be an attempted homicide of a tramp who was bludgeoned and thrown into the Seine River, but who was rescued by two bargemen and survived. The investigation seems like an impossible case. At first the tramp is in a coma and then even when he awakes he refuses to speak or reveal anything about his attackers. It does turn out the tramp was a doctor in his earlier life and came from the town where Madame Maigret's relatives live, so she gets to help her husband out with the case. The solution was yet another one of Maigret's miracles seemingly pulled out of nowhere.

See cover image at http://www.trussel.com/maig/covers/clochard02.jpg
The cover of the original French language edition of "Maigret and the Tramp" as published by Presses de la Cité, France 1963. Image sourced from Maigret of the Month.

I read the first dozen Maigret novellas earlier this year and then intended to proceed with several of Simenon's romans durs (French: hard novels) which he considered his more serious work, as opposed to the lighter fare involving the Chief Inspector. The non-Maigrets are more difficult to source however and there seem to be less than a dozen in current editions from Penguin Classics. Anyway, to keep the Simenon pipeline flowing, I thought I'd add several of the late Maigrets to my ongoing Simenon reading survey.

In a rarity for completists, this is Maigret #60 in both the recent Penguin Classics series of new translations (2013-2019) of the Inspector Maigret novels and in the previous standard Maigret Series Listopia as listed on Goodreads.

Trivia and Links
* The earlier English translations gave the title as Maigret and the Bum or Maigret and the Dosser.

There is extensive background and a detailed plot description (spoilers obviously) about Maigret and the Tramp at Maigret of the Month.

Maigret and the Tramp has been adapted for television twice: The first adaptation was in a 1982 French language television episode of the long-running series Les enquêtes du commissaire Maigret (1967-1990) starring Jean Richard as Inspector Maigret. The second adaptation was in a 2004 French language television episode of the revival series Maigret (1991-2004) starring Bruno Cremer as Inspector Maigret.

There is an article about the Penguin Classics re-translations of the Inspector Maigret novels at Maigret, the Enduring Appeal of the Parisian Sleuth by Paddy Kehoe, RTE, August 17, 2019. ( )