Planeten Oro, nogle hundrede år ude i fremtiden
Ny Piræus huser et værtshus Tinsoldaten. Indehaveren går også selv under det navn (men hedder faktisk Maris). Han er en kyborg og er gammel, men ser ikke sådan ud. Implantaterne har som effekt at han kun ældes måske 5 år på 100 år. Han er 115 år, men ligner en på 25 år. En dag lander et skib, Kys Og Gæt-736, og den unge kvinde Brandy (Branduin) kommer ind på værtshuset. Hun er fra planeten Calicho. Mænd er fysisk uegnede til rumrejser, så branchen er overtaget af kvinder. Der er tradition for at gå i seng med den første fyr, der spørger efter ens navn et nyt sted, men det er en kendt joke at hooke en grønskolling op med en kyborg. Der er lidt nekrofili over at være sammen med en kyborg, så det er sjældent at Maris har selskab i sengen. Brandy er anderledes, men besøgene er korte og rejserne lange. Og det er også en tradition ikke at dele seng mere end en gang med den samme. Hun kommer tilbage 25 år senere og finder igen Maris. På grund af hastighederne på rejserne ældes Brandy også kun lidt. De er begge udenfor den normale tid. Brandy kommer hver 25ende år og besøger Maris nogle få dage. Imens ældes kolonien også. Oro er en planet, der er ved at tørre ud og menneskene har anlagt store åbne miner. 25 år er nok til at en epidemi af ukendt oprindelse kan slå en tredjedel af befolkningen ihjel og nå at være næsten glemt til næste gang Brandy kommer.
En af gangene kommer hun med gode og dårlige nyheder til ham. Hun bliver en hel måned denne gang. Til gengæld varer det nok 200 år inden hun kommer tilbage. Rumskibet styres af en menneskelig intelligens, Mactav, der er løftet fra en dødeligt syg kvinde, der på den måde får et meget længere liv. Men Mactav er ved at være gammel og sær og har brug for en bedsteveninde. For tiden er det Martané, men hun vil gerne snart trække sig tilbage. Vil Brandy blive på Oro eller tage med ud i rummet igen? Hun tager med på endnu en 25 års rejse og Maris bliver standhaftigt tilbage. Men efter 24 år hører han nogen i baren snakke om at "Hvem Fik Hende-709" forulykkede ved landingen på Sanalareta og at digteren Branduin døde. Efter en dårlig aften i baren kommer han hjem og finder Brandy liggende i sin seng. Hun er ikke død, men "død", dvs hun var hårdt såret og reparationerne har gjort hende til en kyborg, så hun er færdig med at være rumrejsende. Hun kan ikke blive en Mactav, men højst bagage. Så hun er faldet ned fra sin hylde og er ikke en ballerina mere. For nu at blive i eventyrets termer. Men Maris vil vise hende at verden stadig er værd at leve i.
Og så levede de lykkeligt til deres dages ende.

Rejser tager tid, men man burde vel godt kunne kommunikere hen over nogle få lysår? Men Brandy har i alt fald taget bøger og musik med til Maris. Og hun har skrevet digte, der bliver trykt og kendt viden om. Relativt troværdigt plot, hvor temaet er tidens gang i et slags forhold, hvor Maris er som Tinsoldaten i H. C. Andersens eventyr og værtshuset er da også opkaldt efter eventyret. Og måske ender eventyret ligefrem lykkeligt? ( )

Tin Soldier by Joan D. Vinge was my favorite story in the "More Women of Wonder" anthology. This is the first I have read of her work, although I have been meaning to seek it out, and on the basis of this story I will be looking for more. Without giving too much away: a well-written bitter-sweet little love story with an integral SF theme (as opposed to just the SF window-dressing that turns me off of so many SF "romances"). ( )