Indeholder "Nummer tretten", "Fløjt og jeg kommer", "Tabte hjerter", "Kannik Alberics manuskriptsamling", "Kobberstikket", "Asketræet", "Grev Magnus", "Abbed Thomas' skat".

"Nummer tretten" handler om et hotel i Viborg, hvor værelse nr 13 ikke findes, men alligevel dukker der af og til en dør op med nr 13 på og de to naboværelser bliver lidt mindre. Efter en nervepirrende oplevelse med fortællerens fætter mr Anderson som hovedperson, beslutter hotelværten at brække gulvet op og de finder et gammelt skrift, gemt i en lille kobberkiste. Skriftet lader sig ikke deciffrere, men bliver i stedet overladt til 'Historisk Selskab'' i Viborg.
"Fløjt og jeg kommer" handler om den skråsikre professor i Ontologi, Parkins, som tager på ferie og falder over en gammel fløjte med indskriften - Quis est iste qyi venit - dvs Hvem er det, der kommer? Han prøver selvfølgelig fløjten og så begynder det pludseligt at blæse. Om natten sover han uroligt og den anden seng på værelset ser ud som om nogen har sovet i den selv om han er alene på værelset. Næste nat er det ved at gå helt galt og han bliver reddet af en oberst Wilson, der efterfølgende får ham til at lade ham kaste fløjten langt ud i havet. Obersten har en ide om at væsenet er helt uden materiel tilstedeværelse og kun har evnen til at indgyde rædsel, men det er sandelig også nok. Parkins er langt mindre skråsikker og kan ikke gå forbi et fugleskræmsel uden at det koster nattesøvnen.
"Tabte hjerter" handler om forældreløse Stephen Elliott på 11 år, der bliver taget ind af sin aldrende slægtning Mr. Abney, der ellers ikke har ord for at være særligt rar. Stephen plages af drømme om døde børn med et hul, hvor hjertet skulle være og mr. Abney har studeret gamle hedenske guder. Men i stedet for at Stephen dør på sin 12-års fødselsdag, er det mr. Abney, der dør på en rædselsfuld måde.
"Kannik Alberics manuskriptsamling" handler om Dennistoun, der køber en gammel bog med illuminerede sider fra gamle håndskrifter. Bogen ejes af kirketjeneren også kaldet sakristanen og han sælger den med åbne øjne for en latterligt lav pris af 250 franc. Kirketjeneren ser nærmest lettet ud, da han har solgt bogen og drager en vis omsorg for den nye ejers helbred. Bagerst i bogen er der et skrækindjagende billede af en dæmon. Kirketjenerens datter forærer Dennistoun et krusifiks af sølv og det får han god brug for senere på aftenen, da han studerer tegningen. Senere tager han et fotografi af tegningen og brænder originalen. Han rejser til Comminges og besøger Kannik Alberics grav og slipper en hel del penge for at få holdt messe og sunget salmer for at Alberic de Mauléon kan hvile i fred.
"Kobberstikket" handler om mr A. C. Williams, der køber kobberstik for et universitet. En dag sender firmaet Britnell ham til besigtigelse et interessant kobberstik i en sort ramme, men de vil have en høj pris for det. Han viser det til sin ven professor Binks. Det viser en ikke særlig stor hovedbygning til et gammelt gods i måneskin. Binks bemærker en skikkelse i udkanten af billedet. Efter at han er gået kigger Williams igen på billedet og nu har skikkelsen flyttet sig! Skikkelsen kravlede på alle fire hen mod huset, og den var indhyllet i et mærkeligt, sort klædningsstykke med et hvidt kors på ryggen. Næste dag viser han billedet til sin nabo Nisbet, men nu er skikkelsen væk og et vindue i huset står åben. Nisbet fotograferer billedet og de efterlader det i værelset, mens Williams ser efter om han kan finde ud af hvilket gods, der er tale om. På billedet står -ngley Hall og -ssex, så det siger jo ikke så meget. Da de kommer tilbage sidder Williams tjener, mr Robert Filcher, der sidder på en stol og kigger på billedet med åbenlys rædsel. Williams og Nisbet ser med og nu er skikkelsen, der ligner et skelet, i oprejst stilling på vej væk med et barn i favnen. Skikkelsen forsvinder ud af billedet og efter en aften i selskab med topografiske leksika finder Williams noget under Anningley Hall i Essex. Familien Francis er nu uddød, for i 1802 forsvandt den sidste arving som spæd. Faderen mr Arthur Francis var lokalt kendt som en begavet amatørkobberstikker. Han trak sig helt tilbage til ejendommen efter sønnens forsvinden og tre år efter, da han lige havde fuldført et stik af huset, døde han. Måske viser stikket en mand Gawdy fra egnen, som Arthur Francis fik dømt og hængt?
"Asketræet" handler om Castringham Hall i Suffolk. En mrs Mothersole blev brændt som heks efter vidnesbyrd fra Sir Matthew Fells om at hun hentede grene fra den store ask midt om natten. Hendes sidste ord var "Der kommer gæster til Castringham Hall". En aften kort efter har Matthew Fells besøg af sognepræsten og de går tur i parken under skumringen da de ser noget egernlignende løbe op i asketræet tæt ved huset. Ingen af dem kan se hvad det er, men præsten, mr Cromw, synes at det med sikkerthed havde mere end fire ben. Næste dag ligger Matthew død i sin seng og er helt sort. Præsten bliver tilkaldt og har gjort sig nogle notater. Der var to prikker på liget, men ingen spor af gift. En bibel i sengebordet blev for sjov slået op på tre tilfældige steder og det gav "Hug det om"; "Det skal ikke beboes" og "Og dens unger drikker blod". Sir Matthew afløses af sin søn, der ligeledes hedder Sir Matthew og denne igen af sin søn, Sir Richard. En vis overdødelighed plager dyrene på godset og jagtvildtet, men hvis man lukker dyrene ind for natten, sker der dem ikke noget. Men ingen ved hvad det skyldes. Cromes barnebarn kommer forbi med nogle papirer, samtidig med at Sir Richard har tænkt sig at tage Sir Matthews gamle værelse i brug igen efter fyrre år. Asketræet har vokset sig stort og Sir Richard beordrer det fældet næste dag. Men det er for sent, for han ligger død næste morgen præcis som Sir Matthew i sin tid. Man lægger mærke til en kat, der har kig på noget i træet, for den falder ned i en hulhed og skriger højt og længe. En mand med en lygte forsøger at se hvad der tog livet af katten, men han bliver forskrækket og taber lygten så der går ild i træet. Nogle store edderkoppelignende væsner med grå hår over hele kroppen forsøger at slippe væk fra ilden, men man holder vagt og slår dem alle ihjel. Man graver også rodklumpen ud og får has på de sidste par stykker. Man finder også her skelettet af en kvinde, der har været død i ca halvtreds år. Det passer nok meget godt med at heksens kiste var tom, da man kiggede efter.
"Grev Magnus" handler om en mr Wraxall, der er ved at skrive en slags rejsebog over et område af skandinavien. Han støder på en lille herregård på Vestgötland. I bogen kalder han den for Råbäck, men det er ikke det rigtige navn. Der er et lille aflåst gravkapel i kirken, hvor den første ejer grev Magnus og hans familie ligger. I herregården finder Wraxall stor gæstfrihed og han får også et portræt af grev Magnus at se. Denne har været en overordentlig grim mand at dømme efter maleriet. I herregårdens arkiv finder man også grevens regnskabsoptegnelser og notater om alkymi og magi. Fx en henvisning til at han har været på Den Sorte Pilgrimsfærd og taget noget med hjem. I en af bøgerne er der et notat om at man kan få stor magt ved at tage til byen Chorazin og der hylde herskeren aëris. Wraxall finder grevens sten på kirkegården og mumler for sig selv at det kunne være interessant at møde greven. Kroværten kan en uhyggelig historie om to mænd, Anders Björnsen og Hans Thorbjörn, der en aften gik på jagt i grevens skov efter at have grinet og sagt: "Greven er død. Ham kan vi være ligeglade med.". Næste dag blev den ene fundet død og den anden vanvittig af skræk. Den vanvittige kommer i dårehuset, men dør også snart derefter. Wraxall bliver nogle dage og kigger også ind i kapellet og mumler igen noget med greven. Dennes sarkofag er låst med tre låse, men de to er faldet af. Wraxall bliver kaldt tilbage til London og som det sidste går han forbi kapellet og siger igen noget med greven. Den sidste lås falder af og låget begynder at bevæge sig. Wraxall bliver pludseligt mere interesseret i at komme tilbage til London end i at opholde sig i kapellet bare et sekund længere. På turen tilbage til London holder han nøje tal med medpassagererne. Der er 28 og to af dem spiser aldrig med ved måltiderne. I London tager han en vogn videre til Belchamp St. Paul, hvor noget om natten skræmmer ham til døde. Ingen var siden interesserede i at bo i huset og fortælleren har nu arvet det og fået det revet ned. Wraxalls beretning kom til syne i et glemt skab, der var byttet ind under vinduet i det værelse, hvor han døde.
"Abbed Thomas' skat" handler om en historiker mr Somerton, der via nogle mosaikvinduer med en krypteret indskrift finder anvisning på hvor man finder en brønd med en pose guld, som er gemt af abbed Thomas for mange år siden. Han tager ud til brønden sammen med sin tjener mr William Brown og nede i brønden finder han også en sten med syv prikker på, som dækker over et hulrum. Imidlertid er der noget væmmeligt derinde og kun med nød og næppe får tjeneren ham hevet op igen. Nogle dages hvilen på kroen overbeviser ham om at skabningen fra brønden lusker rundt efter ham om natten og han får sendt bud til sin ven, mr Gregory, som er sognepræst. Gregory og Brown får stoppet hullet og sat stenen tilbage ved dagslys. Og mr Somerton slipper for videre forfølgelse, må man tro.

Aldeles glimrende erstatning for aircondition på en varm sommerdag, men skrækkelig dårligt limet, så mon ikke mange eksemplarer allerede er fjernet fra den fysiske verden. ( )