Los Cinco regresan a Villa Kirrin durante parte de las vacaciones de verano. Pero, a causa de la enfermedad de tía Fanny, y que Juana, la cocinera, ha marchado a cuidar de su madre, quedaran al cuidado de la nueva cocinera, la señora Stick, una desagradable mujer que está acompañada por su hijo Edgar, un desagradable niño que se divierte atormentando a Jorge con canciones tontas. Para empeorar las cosas, también aparecerá el señor Stick, un marinero sin barco, que se quedará aprovechando la ausencia de tía Fanny y tío Quintín. Dado que la relación con los Stick es mala, los chicos fingen marcharse a casa de Julián, Dick y Ana, pero en realidad lo que hacen es abastecerse de suculentas provisiones y marchar disimuladamente a la isla de Kirrin.

Ya en la isla, descubren que a la única habitación del castillo se le ha derrumbado el techo, y que el barco naufragado, está demasiado húmedo y maloliente. Accidentalmente encuentran una cueva con suelo de arena, entrada escondida y un adecuado orificio en el techo, que se convierte en un sitio ideal para acampar.

Esa noche, escuchan ruidos y descubren que la familia Stick ha llegado a la isla, vigilando, ven que se alojan en las mazmorras, y logran capturar un baúl, un cargamento de comida y de ajuar doméstico que han saqueado los Stick de Villa Kirrin. En el baúl sorprendentemente encontrarán ropa de niña y muñecos de peluche. Posteriormente, Edgar cae accidentalmente en el agujero del techo de la cueva y es capturado por Los Cinco. Descubren que los Stick han secuestrado a una niña llamada Jennifer Armstrong, y la tienen encerrada en las mazmorras del castillo. Liberan a la chica, dejando a Edgar en su lugar, y marchan a Villa Kirrin, donde cuentan todo a tío Quintín y a la policía. Así capturan a los Stick, y se marchan de camping a la isla con Jennifer.

England, ca 1953
Indeholder "1. Sommerferie", "2. Familien Møg-Suhr", "3. En grim overraskelse", "4. Røg i køkkenet", "5. I nattens mulm og mørke", "6. Familien Suhr bliver sat på plads", "7. Bedre nyheder", "8. Georgs plan", "9. En spændende nat", "10. Gensyn med Kirrinøen", "11. Det gamle vrag", "12. Klippehulen", "13. En dag på øen", "14. Natteroen forstyrres", "15. Hvem er på øen", "16. Familien Suhr får jaget en skræk i livet", "17. Edgar får sit livs chok", "18. En uventet fange", "19. Et skrig i natten", "20. En fange befries - og en ny sættes ind", "21. Besøg på politistationen", "22. Tilbage til Kirrinøen".

En familie med tre børn, Julian på 13, Anne på 11 og Dick på 12 har alle børnene på kostskole. Nu er det ferie og de tre børn kommer på besøg ved farbroderen Quentin og hans kone Fanny. Quentin og Fanny har datteren Georgina på ca 12 år og de bor ved Kirrin-bugten i et omkring trehundrede år gammelt hus kaldet Kirrinhuset. Georgina er ret egenrådig, er kortklippet, går i drengetøj og vil kaldes Georg. Hun har hunden Tim og året før fandt de fire børn og hunden en gammel guldskat, så der er stillet op til endnu et eventyr.

Der er gået tre uger af sommerferien og Julian, Dick og Anne har været sammen med deres forældre, men nu kommer de på besøg ved Georg og hendes forældre. Men Fanny er syg og der er kommet en ny kokkepige fru Clara Suhr i stedet for Joanna, som er taget hjem for at passe sin mor, der har brækket benet. Fru Suhr har taget sin møgirriterende søn, Edgar, med og sin ikke mindre irriterende hund, Tinker. Den lugter grimt og Georg kalder den Stinker. Normalt ville børnene være roet over til øen i bugten, for øen tilhører Georg og hun har delt den med de andre. Men båden er ved at blive sat i stand og malingen er ikke tør endnu. Det er så meget desto mere træls fordi de måske har set røg fra øen, så måske er der ubudne gæster på den?
Det bliver dog hurtigt endnu værre, for Georgs mor får det værre og børnene kommer hjem til et næsten tomt hus, for faderen er taget med moderen på hospitalet og de er derfor overladt til fru Suhr de næste dage. Hendes mand er også dukket op. Julian træder i karakter og får fru Suhr dæmpet ned ved at true med at gå til politiet. Han undrer sig over at det ser ud til at skræmme hende, men er tilfreds med virkningen. Fanny bliver opereret og får det bedre. Georg fatter en plan om at slippe væk fra familien Suhr og tage over på Kirrin-øen. Julian og de andre tager med. De tager en del med fra køleskab og spisekammer, så de kommer ikke til at sulte. Til gengæld er stenstuen i borgruinen styrtet sammen, så den kan ikke bruges som sovested. De udforsker skibsvraget lidt og opdager at der har været nogen for nylig og at de har efterladt en låst kuffert! De beslutter at holde udkig efter de ubudne gæster, for dels er det jo en privat ø og dels lugter det lidt af smuglere? De finder en hule med sandgulv, der ser perfekt ud og indretter sig med spisevarer og sovesteder. Ved nattetide observerer de en lommelygte og nogle lyde ude ved vraget og næste dag kan de også se at der har været besøg. Næste dag dukker hele familien Suhr op og Tim får sat nogle gode bid ind på Tinker, inden Georg pifter den til sig og børnene og Tim forsvinder ned i hulen. Familien Suhr forstår ikke hvad det var for en hund og hvor den blev af, så de tænker bare at det må være en omstrejfende hund for de tror at børn og hund har taget toget hjem til Julian, Dick og Annes forældre.
Ved at holde sig skjult i en hule kan de fire børn og hunde drive gæk med familien Suhr. De snupper sågar kufferten fra dem, men undres over at finde dukker og den slags i stedet for kostbarheder. Det viser sig at familien Suhr foruden at have hugget mange ting fra Georgs families hus også er ved at hjælpe en kidnapper ved at holde offeret skjult. Det er en lille pige, Jennifer Mary Armstrong kaldet Jenny, som børnene får befriet. De har fanget Edgar og putter ham ind i cellen, hvor Jenny var anbragt. Hun bliver vildt glad for dem og endnu mere, da hun ser at Anne har taget sig af hendes dukker.
Onkel Quentin bliver glad for at se dem og politiet bliver glade for at Jenny er dukket op og for at kunne putte ægteparret Suhr bag tremmer. Jennys forældre er meget rige, men en af tjenestepigerne hed Sara Suhr og har sikkert hjulpet med bortførelsen.
I stedet for en dusør vil børnene gerne have Jenny med på at holde ferie på øen.
Ikke et øje er tørt for de gode, gode børn har vundet over de onde, onde og dumme, dumme forbrydere.

Fuldt point for at have taget fat i stereotype kønsroller. Der er nogenlunde plausible forklaringer på at børn og voksne ikke kommunikerer ret godt. Og at forældrene pludseligt er taget på hospitalet og er væk, er et helt reelt mareridt, så jeg kan godt lide optakten til den her historie. Til gengæld er den moralsk løftede pegefinger voldsomt overspillet. ( )

Un libro de misterio de los cinco ( )

The third adventure of The Famous Five. This group of kids is becoming a group of justice agents as Blyton bring us new stories. It's been a year since the time of their first adventure. The group is shown as really solid.

Julian is more mature and soon the others will be too. Anne is representing this view of girls as housewives but mixed with a girl who wants to experience from adventures, so not bad at all. Wonder how George's feelings about being a girl will change.

It's kind of incredible how we are presented to a group of kids that manage to live in an island by themselves. Or how they manage to carry such a lot of things to survive in a boat.

A final message when they hope Edgar could find another way in life far from the bad things he learned and suffered from his parents it's very nice wish for people to change. ( )

It was meant to be. At long last the unwanted thing happened. I got swayed by the review of one user here and consequently I couldn't enjoy The Famous Five book for what it is. Among the four kids, it was Julian's demeanor that spoiled the fun. I immediately noticed how bossy and slightly mean he was. He wouldn't say anything without cussing Anne or someone other than her. I found the entire adventure boring and even the tinned stuff they were having on the island didn't look yummy to me. It's the end of an era. I may either take another Famous Five book on the rebound, or take a break from the series. It's not the end of the world, and I'm not sad at all, but such a day, maybe, was bound to arrive. ( )