Sverige, Småland, Lønneberg sogn, gården Katholt, ca 1900
Indeholder "Indledning", "Tirsdag den 22. maj. Da Emil stak hovedet ned i suppeterrinen", "Søndag den 10. juni. Da Emil hejsede lille Ida op i flagstangen", "Søndag den 8. juli. Da Emil slog til Søren på Hørby Slette", "Afslutning".

"Indledning" handler om en sød, men stædig lille dreng ved navn Emil Svendsen. Han er fem år og bor på gråden Katholt i Lønneberg i Småland i Sverige. Hans forældre Alma og Anton Svendsen, hans lillesøster Ida, karlen Alfred og pigen Line er også med i historierne. Eller var, for bogen er angiveligt skrevet af Astrid Lindgren på basis af hans mors dagbog, så handlingen foregår i tiden lige inden år 1900.
"Tirsdag den 22. maj. Da Emil stak hovedet ned i suppeterrinen" handler om at de har fået suppe serveret i den blomstrede suppeterrin. Emil kan godt lide suppe, så han stikker hovedet ned i terrinen for at få det sidste med, men så sidder hovedet fast. Intet hjælper og den har kostet fire kroner, så de spænder hesten for vognen og kører ind til Mariannelund for at få doktoren til at hjælpe. Det er nemt, for Emil bukker pænt for doktoren og knalder suppeterrinen imod bordet ad vanvare, så den går i to stykker. Doktoren siger at han plejer at tage 5 kroner for den slags, så Emil får en femøre af sin far for at have sparet en krone. Desværre putter han den i munden og kommer til at sluge den. Det bliver ordnet ved at købe nogle boller, der kan holde femøren med selskab i maven. Og nogle bolcher til Ida. Hvilket får Emil til at være usædvanlig sød ved Ida resten af dagen og kun nappe hende lidt, hver gang han vil have et bolche. Desværre viser han hende også hvordan han var kommet til at sidde fast i terrinen. Så moren må slå terrinen i tusind stykker.
"Søndag den 10. juni. Da Emil hejsede lille Ida op i flagstangen" handler om at der skal være gilde på Katholt. Med bjerge af mad. Line foreslår at man skal starte med at låse Emil inde, men det forslag falder ikke i god jord. Emils far bliver forstyrret af en ko, der kælver, lige da han skal hejse flaget, så Emil hejser Ida op i flagstangen, så hun kan se Mariannelund. Gæsterne undrer sig lidt, da de kommer. Også den fine fru Petrell, der er kommet helt fra Vimmerby for at smage mor Almas pølse. Ida bliver hejst ned og Emil kommer over i værkstedet og bliver låst inde. Han plejer at snitte en sjov lille mand, hver gang han bliver låst inde der og han har allerede fire og halvtreds af dem. Faren glemmer at lukke ham ud, men Emil er ikke dum, så han finder et bræt og kan vha det komme over til spisekammeret. Senere kommer faren i tanke om Emil, men finder værkstedet tomt og uden spor af Emil. Line kigger også efter i spisekammeret, men der er han heller ikke. Alle gæster hjælper med til at lede, men de finder ingen Emil. Da de grådkvalte går tilbage for at spise, går Line over for at hente pølse og her finder hun Emil sovende på pølsehylden. Men de to kilo pølse er væk. Fru Petrell er lidt skuffet, men får dog en stump pølse, som Emil ikke har spist. Hun får også en mus med hjem, men det ved hun ikke, før hun lukker sin taske op.
"Søndag den 8. juli. Da Emil slog til Søren på Hørby Slette" handler om at karlen Alfred har snittet et trægevær til Emil og Emil forguder Alfred. Men Alfred er inde som soldat i Hørby. Den ottende juli er der fest på Hørby Slette og Emils forældre og Line tager derind og lader Emil og Line blive derhjemme, mens en gammel kone, Tyttebær-Maja, passer på dem. Emil tager den gamle hest, Julle, og tager også afsted uden at sige det til nogen. "Vi siger farvel til Tyttebær-Maja, når vi kommer hjem igen". Det tager lidt tid, men de kommer da frem. Soldaterne står til parade, da Emil kommer ridende. Hverken Alfred eller Emils forældre kan røre sig ud af flækken, men lægger i den grad mærke til Emil. Der er bunker af mennesker på Hørby Slette, så det er ikke nemt at finde Emil. Faktisk finder de ham slet ikke. Og alting koster penge, men Emil har ikke nogen. Men han stiller sig op og synger og sætter huen ved siden af og der kommer snart gode penge i. Han køber boller og smørrebrød og saftevand og kører i karrusel toogfyrre gange. De sidste to øre giver han til en blind mand. Der er dog også en skurk med til folkefesten. Han bliver kaldt Spurven og forsøger at røve penge fra Den Skæggede Dame, men Emil stikker hende sit legetøjsgevær og så skræmmer hun Spurven med det og holder ham op, indtil politiet kommer og anholder ham. Men nu er Emil træt og han går tilbage til Julle, som han har bundet ved siden af familiens hestevogn og han går op i vognen og lægger sig til at sove. Inden længe kommer hans forældre og Line gående. De er også trætte for forældrene har ledt efter Emil og Line har ledt efter Alfred. Lidt senere kommer Alfred og han har også ledt efter Emil uden held. Line opdager Emil ved at hun kommer til at træde på ham. De begiver sig hjemad i hestevognen og kan berolige Tyttebær-Maja, der ellers også har brugt sin dag på at lede efter ham.
"Afslutning" handler om at naboerne samler ind til at sende Emil til Amerika, men det bliver hans mor både rasende og ked af. Emil siger selv at han nok lader være med at finde på skarnsstreger, når han kommer i skole. "Men helt sikkert er det jo ikke!".

En perle af en fortælling om en lille dreng, der bor på en gård i Småland og tit finder på gøremål, som hans omgivelser ikke just påskønner. Line er lidt pudsig, men pakker ikke sin mening om Emil ind. Og de drabelige fortællinger om en forsvundet lille dreng er jo demonteret fra starten, fordi Astrid Lindgren fortæller at han senere i livet blev noget så fint som sognerådsformand.

Astrid Lindgren var selv født 14 november 1907 i Vimmerby på en gård, så meget af omgivelserne er helt sikkert hentet fra hendes egen barndom. ( )

Someone recommended this to me, but I forget who! It is very funny.

Emil wants that last little drop of soup in the tureen, and he gets it...but then he gets stuck! How will he get out? And how much will it cost the family? ( )

Enjoyable, but when rereading it as an adult, it's not as well-written, funny, or sweet as the sequels. ( )

"Är det ingen mer som ska klämma in sej i soppskålen," skrek han. "Gör det för all del, så kan jag ta stora höskrindan och frakta hela Katthult till doktorn i Mariannelund!"

Vad finns det egentligen att säga? Ett mästerverk. ( )

is the drawing used for the cover of this edition. Funny adventures. It's interesting to see different reactions to Emil's escapades, and heartwarming to know that his parents, in their innocence, forgive him every time. Little sister Ida is adorable. I love the pictures, as they're so expressive & lively despite being 'simple' line drawings." ( )