The later Asterix adventures, the ones post-Goscinny and Uderzo, tend to be on the middling side. This one revolves around the daughter of the Gaulish chieftain, Vercingetorix, and our heroes' efforts to try to protect her, which of course come a cropper. Not bad, but not a patch on the early stuff in the series. Completists only. ( )

Gallien, år 50 før Kristi fødsel.
Hele gallien er besat af romerne, undtagen en lille landsby højt mod nord.
Vercingetorix har nedlagt våbnene for (og navnlig på) Cæsars fødder. Men det er længe siden. To arverner-høvdinge, Monolix og Hypocalorix, der var løjtnanter under Vercingetorix opsøger Majestix. De har Adrenaline med og hun er datter af Vercingetorix. Hun er eftersøgt af romerne og derfor kommer høvdingene nu til Majestix. En forræder, Seriemanix, har nemlig fortalt Cæsar om en halsring, en torques, som hun bærer og han frygter at den kan blive et symbol på fornyet modstand. Planen er at lade Adrenaline blive i sikkerhed hos Majestix, mens de to høvdinge finder skibslejlighed, så hun kan komme med til London. Desværre er Seriemanix fulgt efter og har alarmeret romerlejren Solarium. Næste dag bliver Adrenaline præsenteret for gallerbyens indbyggere. Her er fiskehandleren Hørmetix og hans sønner Blinix og Nigirix. Smeden Armamix og hans søn, Selfix.
Adrenaline, Blinix, Nigirix og Selfix slutter sig sammen og lader de gamle skændes og slås. Adrenaline er træt af at skulle være symbol på strid og vil stikke af til sagnøen Thule, som hun har hørt om fra grækeren Kalmarmas (Kald mig Mads, om ikke det er sandt). Tilfældigvis bliver en sørøverskude ramt af vindstille ud for byen.
Om natten holdes der vagt ved byens porte. En Alminehomix holder vagt, men han er nem at snøre, så Adrenaline er snart ude af syne. Seriemanix fanger hende, men bliver angrebet af Senilix. Hun smutter væk imens og snart leder romere, Seriemanix og gallere efter hende. Hun har imens sluttet sig til sørøverne, der ikke er meget for ga-, ga-, gallere!
Den romerske flåde har også en galej liggende, hvor kaptajnen Scutum Tonitruum og hans styrmand Scaviverdus har en goter-teenager Ludwikamadeus som han forsøger at opdrage som romer. Sørøverkaptajnen er negativt indstillet overfor at få en galler ombord, men sørøverne synes det er en god ide.
Seriemanix sender sin hest Nosferatus over til romernes lejr og svømmer ud til sørøverskibet. Vinden kommer igen og sørøverne sætter sejl og smutter væk, men de ved ikke at Seriemanix har hægtet sig på.
Tilsvarende er Monolix og Hypocalorix uvidende om at Adrenaline er stukket af. De har hyret en kaptajn Letitbix, der er lidt af en drømmer (og måske nynner Let It Be?)
Asterix og Obelix har fået Blinix og Selfix med om bord på en robåd og med lidt trylledrik får den båd god fart på. De møder købmanden Simonix, der optændt af harme kan vise vej mod sørøverne. Her har Adrenaline slået Seriemanix ud og sørøverne har bundet ham pænt ind. Adrenaline har overtalelsesevnerne i orden og sørøverne er klar til droppe kaptajnen og sætte kurs mod Thule. Men romergalejen kommer forbi og forsøger at gøre sig gældende. Sørøverskibet får en fatal læk, da Obelix hiver masten op, romerne får bank efter noder (leveret af Ludwikamadeus på tromme) og Adrenaline kommer i land uden sin torques. De to høvdinge er kommet efter hende, men hun møder Letitbix og sød musik opstår. Høvdingene er kede af at hendes torques er havnet på havbunden, men en af deres mænd Derixdadrix (Det er Rich's, der driks!) har en hjelm, der kan bruges i stedet.
Alt ender godt og den traditionelle festbanket kan begynde.

Det er faktisk ganske veloplagt, det her album. Og oversætteren har haft en fest med at finde på navne.

Alminehomix = "Alle mine homies" - Nick og Jay. ( )

I was worried about the future of the Village of Indomitable Gauls we know so well, after finding the first Ferri & Conrad outing good but the subsequent two volumes to be following a deteriorating trend. My persistence paid off, however, with this return to form. It's the story most like one Goscinny would have written we have been given since the great writer's death. It focuses on some of the most beloved tropes of the series; bickering amongst the villagers, puns, daft character names, standing up to the Romans, long-suffering legionaries... and we get insight into the teens in the village, too - an amusing innovation. Delightful! ( )

Dopo il mezzo capitombolo di ‘Asterix e la Corsa d’Italia’, la coppia Ferri/Conrad rimbalza verso un livello più che dignitoso che è simile a quello del debutto ‘Asterix e i Pitti’.
In questa avventura i nostri se ne rimangono nel loro villaggio in Armorica dove arriva la figlia del titolo: cresciuta per essere il simbolo della riscossa, la ragazzina è una ribelle che sogna per se stessa ben altro destino trovando la complicità dei rampolli di Ordinalfabetix e Automatix. La trama è forse tenue e un poco scontata, ma è ravvivata con bella mano coinvolgendo i pirati mai così in forma – e con un bell’omaggio ad Aznavour – mentre i romani se ne stanno un po’ defilati ma con notevoli spunti di divertimento regalati dal romanesco della truppa (la traduzione è di Vania Vitali e Andrea Toscani).
Non è la prima volta che Asterix ha a che fare con gli adolescenti, ma qui gli rubano la scena con una menzione speciale per Ludwikamadeus, goto figlio adottivo di un generale romano e batterista ‘motorik’ ante-litteram.
Per il resto non mancano i tormentoni di Obelix (il far finta di niente, l’immancabile pozione), un po’ di sberloni ma assai meno del solito, i nomi indovinati (Sushix e Sashimix sono i figli del pescivendolo Ordinalfabetix) e una narrazione corale sempre sorridente e senza cadute di tono. ( )

Bij lezing de nieuwste Astérix, die me enigszins tegenviel. Trendy: een vrouw in hoofdrol, veel hangjongeren met jongerentaal in le petit village die de oude visboer, smid etcetera kunnen opvolgen. Het meisje, de dochter van V. van wier bestaan niemand wist (!) wordt gestald in ons dorp door Arvernes die erg Arvernisch spreken (ch ch) op zoek naar een schip voor de overtocht naar Brittannië, waar ze nog veiliger zal zijn voor Caesar. Maar zij wil weglopen ('elle fugue'). De plot is nogal onduidelijk: de piraten komen er in voor, er is veel zee, veel jongeren, veel sterke vrouw, maar het geheel komt niet echt van de gronjd: Jean-Yves Ferri is geen Goscinny. ( )