Evas barndom er noget af det mest forfærdelige jeg nogensinde har læst om. Hun bliver født i 1912 og hendes mor dør i barselssengen. Hendes far er ulykkelig over, at hans vidunderlige kone er død og hans sorg bliver ikke mindre, da han opdager at Eva er født med en underlig 'defekt'. Eva har nemlig hår over hele kroppen. Først tror lægerne at hårene vil forsvinde med alderen, men det sker ikke. Eva må vokse op i en lille landsby hvor hun halvdelen af tiden opfattes som en sensation og den anden halvdel et monster.

Bogen er skrevet i det smukkeste sprog og er virkelig stærk. Kæresten og jeg læste bogen sammen og blev begge rørt af den. Jeg vil bestemt anbefale dig at læse den, hvis du kommer forbi den. Selv købte jeg den billigt i Bog og Idé. ( )

Una historia conmovedora sobre la diferencia, la supervivencia al margen de la sociedad y la riqueza de un mundo interior repleto de ternura. Un libro que se lee con los sentimientos a flor de piel, que sorprende, que genera inquietud e incomodidad, con ansiedad. Es una novela brillante, enérgica, sabia, triste. Una novela sobre la humanidad y sobre los prejuicios, sobre crecer a la sombra de la sociedad. ( )

Anfang des 20. Jh. wird Eva Arctander in einem kleinen norwegischen Städtchen mit bis zu 3 cm langen Haaren am ganzen Körper geboren. Während die Mutter bei der Geburt stirbt, weiß sich der Vater, ein Bahnhofsvorsteher, nicht anders zu helfen, als das Kind einer Amme zu übergeben und abgeschottet in seiner Dienstwohnung aufwachsen zu lassen. Eva kann dem Treiben auf dem Bahnhof zwar zuschauen, darf sich jedoch öffentlich nur verschleiert und mit der Amme zeigen. Erst im Schulalter hat sie Kontakt zu anderen Kindern, die sie meiden, verhöhnen und misshandeln. Obwohl auch dem Vater das Kind fremd bleibt, verwöhnt er es mit Geschenken, darunter auch Bücher, sodass Eva sich enormes Wissen im Selbststudium aneignen kann.