Quand on prend les Maigret sous l’angle de l’alcool, ils en deviennent très amusants. Et là, ma foi, j’étais surpris ! Pas de chopines, de fines ou de demis. Rien !
Rien jusqu’à la page 48 et cette petite phrase « On ne pouvait pas lui supprimer tous les plaisirs sous prétexte qu’il approchait de ses cinquante-cinq ans. »

Avec, quelques pages plus tard la confirmation : "Mon médecin me recommande la sobriété..." [sic]

Heureusement, comme pour les banquets de la mythique dernière page d’Asterix… tout est bien qui fini bien.

Une enquête autour du meurtre d’un clochard bien solitaire ( )

El asesinato de un mendigo de aspecto distinguido es el inicio de una de las más singulares investigaciones de Maigret, quien parece más preocupado por descubrir la personalidad de la víctima que por hallar al asesino. Maigret está convencido de que la raíz de todo está en algo que ocurrió en el pasado, y en él busca la solución del enigma, recomponiendo pacientemente las piezas de una historia que parecía olvidada.

Maigret and Mystery Tramp
Review of the Penguin Classics paperback (November 2019) of a new translation* by Howard Curtis of the French language original "Maigret et L'Homme Tout Seul" (1971)

Maigret and the Loner is characteristic of several of the late Chief Inspector Maigret novellas that I've now read. These often show a side of the inspector being more sympathetic to the criminals once he has unraveled the reasons behind their crimes. These are cases where a retribution has been enacted decades after an event which went unprosecuted or even undiscovered at the time. Maigret himself is slowing down somewhat and is being more careful with his alcohol intake and 'counts his beers' daily. The Maigret time-frame is stretched out, he is 55 years old here, but this original 1971 book is already over 40 years since his debut in Petr the Latvian (1930). So Maigret time passes slower than real world time, but retirement is now close. This is the 3rd last book of the long running series.

This case involves a considerable amount of time in identifying a murder victim, a solitary tramp who avoided most others but apparently lived rough for 20 years after abandoning his marriage and family. Maigret's efforts concentrate on uncovering the past history of the man which eventually leads to a solution.

See cover image at http://www.trussel.com/maig/covers/seul-79.jpg
The cover of the original French language edition of "Maigret and the Loner" as published by Presses de la Cité, France 1971. Image sourced from Maigret of the Month.

I read the first dozen Maigret novellas earlier this year and then intended to proceed with several of Simenon's romans durs (French: hard novels) which he considered his more serious work, as opposed to the lighter fare involving the Chief Inspector. The non-Maigrets are more difficult to source however and there seem to be less than a dozen in current editions from Penguin Classics. Anyway, to keep the Simenon pipeline flowing, I thought I'd add several of the late Maigrets to my ongoing Simenon reading survey.

In a rarity for completists, this is Maigret #73 in both the recent Penguin Classics series of new translations (2013-2019) of the Inspector Maigret novels and in the previous standard Maigret Series Listopia as listed on Goodreads.

Trivia and Links
* The earlier English translations also gave the title as Maigret and the Loner.

There is extensive background and a detailed plot description (spoilers obviously) about Maigret and the Loner at Maigret of the Month.

Maigret and the Loner has been adapted for television twice: The first adaptation was in a 1978 Japanese language television episode of Tokyo Megure Keishi (Inspector Megure of Tokyo) (1976-1978) starring Kinya Aikawa as Inspector Megure. This series reimagines the Maigret stories taking place in then current day 1970s Japan.
The second adaptation was in a 1982 French language television episode of the long-running series
Les enquêtes du commissaire Maigret (1967-1990) starring Jean Richard as Inspector Maigret.

There is an article about the Penguin Classics re-translations of the Inspector Maigret novels at Maigret, the Enduring Appeal of the Parisian Sleuth by Paddy Kehoe, RTE, August 17, 2019. ( )

a tramp found dead, Maigret traces to a 20-yr old crime

Frankrig, Paris, 1965, sommer
Det er august, sommerferietid og Maigret tænker på sit hus i Meung-sur-Loire, mens han kigger på horderne af turister i Paris. Han tilkaldes til et mord i Impasse du Vieux-Four nær Hallerne (som siden er flyttet til Rungis). En mand klædt som vagabond (eller på fransk en clochard), men ren og velplejet findes dræbt med tre skud i brystet i et rum fyldt med defekte genstande, der tydeligt er klunset i omegnens skraldebøtter over en længere periode. Han har ingen papirer på sig og fingeraftrykkene er heller ikke kendt af politiet. To kvinder ringer til Maigret, da de ser billedet i avisen, men de giver sig ikke til kende og vil bare vide om liget har et ar i hovedbunden. Det har det faktisk og Maigret (og en masse fodtudser af almindeligt gadepoliti) finder ud af at liget er Marcel Vivien, 55 år gammel. En dag i 1945 gik han hjemmefra og forsvandt og det ser ud som om han de sidste mange år har levet som en ualmindeligt stum vagabond. Han har tjent lidt håndøre ved at være model på frisørskolen, så derfor var han så velplejet. Han drak ikke og morderen har ikke gennemsøgt hans ting for at finde værdier. Konen Gabrielle bor stadig i den samme ejendom, mens datteren er gift og har to små børn. Hun hedder nu Odette Delaveau og bor i Rue Marcadet.
Konen virker bitter og har lidt meget, så hun har hårde ansigtstræk og er mager og bleg i huden. Datteren er ikke så bitter og fortæller Maigret at moderen kendte til at Marcel havde en ung elskerinde og at hun også kender navnet, Nina Lassave. Elskerinden var højst tyve og Marcel var 35.
Maigret forsker også i den mere nutidige del af Viviens liv og finder ud af at han har været vagabond og tavs i flere år. På tidspunktet hvor Vivien begyndte at dyrke Nina var Maigret i unåde ved poitichefen, så han var i Luçon og kedede sig bravt. Derfor har Maigret et hul i sin viden om Paris og sætter sig ned i et avisarkiv og kigger to års aviser igennem. I august 1946 finder han omtale af at Nina Lassave er blevet fundet kvalt. Både Marcel Vivien og en Louis Mahossier var i politiets søgelys men blev ikke hverken anklaget eller dømt. Mahossier var sikker på at det var Vivien, der havde kvalt Nina og da han tyve år senere stødte på ham igen, gik han hjem og hentede en pistol og skød ham. Egentlig benægter Mahossier alting, men da hans slikkede advokat Loiseau holder fyraften for at tage til et andet møde, bukker han under for Maigrets strøm af vidner, kendsgerninger og begavede gæt.
Det slutter i en slags sammenbrud, hvor det går op for Mahossier at hans kone havde gættet meget af det og at hun nok vil søge skilsmisse, selv om hun egentlig ikke har noget imod ham. Puf, 15 års ægteskab op i røg.
Undersøgelsesdommeren hedder Cassure og er ung, ikke mere end tredive, men Maigret kommer godt ud af det med ham.

En standard politiroman, hvor vi følger det lange seje træk, der trævler sagen op. ( )