Un mort (riche) avec trois femmes. L’ex, la femme et la maîtresse. Ah… Et aussi tous les voisins !

Bof, bof, bof… Un roman de gare à l’ancienne, sans vraiment de tension avec un Maigret qui ne boit quasiment pas. A quoi bon ?

Reste un livre possiblement intéressant pour comprendre les liens du mariage, couples, divorces, maîtresses... à cette époque ( )

En la oscuridad de un patio de la parisiense Place des Vosges, unas siluetas se recortan, como sombras chinescas, en las ventanas : la del ex embajador que vive en la primera planta, la de una loca, y la del muerto, rico empresario asesinado ante su escritorio. ¿Qué nexo hay entre esos tristes reflejos?

Another great Maigret. About the poor murdered man Couchet.... a wanderer who drifts from job to job but knows he will one day strike it rich. In the meantime though the awful wife can't wait and trades him in for a boring civil servant with a pension. Couchet is another in the long line of earthy, mistress laden men that Simenon obviously admires- big heart, big appetite, etc. - so the book kind of plays as a warm portrait of this guy. And of the awful wife and spineless civil servant. In their apartment, Maigret reflects: ""It was sad. So sad that it almost made you want to give up on being a man, on living on this earth, even the sun shines over it for several hours a day there are real birds flying freely." Yep, that's Simenon. ( )

Maigret Mystified
Review of the Penguin Classics paperback (2014) a new translation* by Ros Schwartz of the French language original "L'ombre chinoise"** (1932)

The Shadow Puppet was more of a depressing tale in my otherwise enthusiastic survey of the early Maigret romans populaires and the non-Maigret romans durs of Georges Simenon. A successful marketer of popular medicine cures is murdered in his office and his safe is emptied of 360,000 Francs. Maigret suspects that the two crimes are actually separate events and his suspicions fall on the residents of the apartment complex where the office & lab were located. The motive turns out to be one of vicious greed which results in actual insanity.

The one lighter aspect was due to Maigret's sympathies for the murdered man's mistress and his attempts to help her out of her financial problems.

See cover at http://www.trussel.com/maig/covers/pen_mys2.jpg
The cover of the first Penguin English language edition of "The Shadow Puppet" translated by Jean Stewart and published as "Maigret Mystified" in 1964. Image sourced from Maigret of the Month.

I've now read more than a dozen of the early Maigret novellas in the past four weeks and they continue to impress with how different they are not only from each other, but also from other "Golden Age of Crime" novels of that interwar era. What is even more impressive is that the first dozen were all published in 1931 as if he wrote one every month. Perhaps it is not that surprising from an author who wrote over 500 books in his lifetime, but it still an eyeopener.

In the continuing confusion for completists, this is Maigret #12 in the recent Penguin Classics series of new translations (2013-2019) of the Inspector Maigret novels and short stories, but it is Maigret #13 in the previous standard Maigret listing on Library Thing.

Trivia and Links
* Some earlier English translations have given the title as Maigret Mystified or as The Shadow in the Courtyard.
** Shadow puppets were first known as Ombre Chinoise (Chinese Shadows) in France, as they were first introduced from China to France by French missionaries in 1767 (Source: Wikipedia).

A curiosity (I don't know if it is a case of any rare printings) is that this new translation appears to have been issued with two different cover images by Penguin Classics..

The Shadow Puppet has been adapted in 5 different television versions, in English (once), Italian (twice) and French (twice). Information and links about the various adaptations are available at French Wikipedia.

There is an article about the Penguin Classics re-translations of the Inspector Maigret novels at Maigret, the Enduring Appeal of the Parisian Sleuth by Paddy Kehoe, RTE, August 17, 2019. ( )

Frankrig, Paris, ca 1930
Indeholder "1. Silhouetten", "2. En flink fyr", "3. Parret på Pigalle", "4. Vinduet på anden etage", "5. Den gale", "6. 40 graders feber", "7. De tre kvinder", "8. Sygepasseren", "9. Manden med pension", "10. Identitetsbeviser", "11. Tegningen på væggen".

Kriminalkommissær Jules Maigret bliver tilkaldt til et mord, der lige er blevet begået på den 45-årige hr Raymond Couchet. Han sidder skudt i sin stol og spærrer derved for et pengeskab, hvor der mangler 365.000 francs. Han var gift med Germaine Dormoy, men havde også en elskerinde Nine Moinard og var generelt gavmild med sine penge, så hvorfor har nogen skudt ham? Laboratoriet er i stueetagen. Så alle beboerne i de 28 lejligheder i blokken er også mistænkte og en gesandt de Saint-Marc og en hr Philippe, der bestyrer firmaet for Couchet, men nok ikke portnersken fru Bourcier.
Raymond var tidligere gift med en Juliette, men dengang havde han ingen penge og det blev hun så træt af at hun lod sig skille og i stedet giftede sig med den inkarnerede og noget ældre kontormand, Edgar Martin. De bor i samme ejendomsblok som laboratoriet og kan se direkte ned på mordstedet! Et par gamle sære søstre, Mathilde og Fanny, bor også i ejendommen og Mathilde har det med at gå rundt dagen lang og kigge. Raymond og Juliette har en søn, Roger, som Raymond på det seneste er begyndt at forstrække med penge. Desværre bruger han pengene på en prostitueret Céline Louisseau og på æter, som de bedøver sig med som rusmiddel.
Raymond har efterladt et testamente, hvor han beder sin sagfører sørge for at de tre kvinder får så tæt på lige meget, som man nu kan komme det. Men det kommer nok ikke til at ske. Roger begår selvmord ved at hoppe ud af vinduet. Det hele kommer af Juliette og hendes higen efter penge. Først kasserede hun Raymond fordi han ikke havde penge og giftede sig med Edgar Emile Martin, fordi han havde en sikker stilling med pension, men så blev Raymond rig og hun fortrød sit valg. Dag ud og dag ind bebrejdede hun Edgar at han ikke kunne give hende de penge, hun higede efter. En aften gik han ned og stjal de 360000 franc fra Raymond, men kom til at glemme en handske der. Kort efter gik Juliette ned for at hente handsken og da Raymond opdagede hende og ville ringe til politiet, skød hun ham.
Edgar havde smidt pengene i Seinen, hvilket fik Juliettes sindsyge til at springe ud i fuldt flor. Hun ender med at springe en sikring helt og bliver overført til et sindssygehospital Saint-Anne. Loven er heldigvis indrettet, så hverken mordere eller deres medskyldige kan få del i arven efter et offer, så Germaine Dormoy får sikkert næsten det hele og spiser Nine af med et passende lille beløb.
Hele sagen giver Maigret lede og hovedpine, men heldigvis kommer fru Maigrets søster på besøg og hendes mand, teglværksbestyreren Andrée er med, så der kan blive spillet kort og drukket vin.

For en gangs skyld en krimi, hvor det er en konditordatter, der er skurken. ( )