Die beiden Cousins Roland Simson und Edgar Parts desertieren vor Ausbruch des zweiten Weltkriegs in Estland aus der roten Armee und flüchten nach Finnland. Sie werden dort zu Widerstandskämpfern gegen das Sowjetregime ausgebildet. Während sich Roland auch nach der Besatzung durch Nazideutschland treu bleibt und sich der Partisanengruppe der "Waldbrüder" anschließt, lässt Parts seine Gattin Juudit im Stich und biedert sich unter gefälschter Identität den deutschen Okkupanten an.
Oksanen schildert anhand der sich kreuzenden Lebenswege der drei Hauptprotagonisten nahezu drei Dekaden estnischer Geschichte vom Ende der ersten Unabhängigkeit in Folge der russischen Besetzung nach dem Hitler-Stalin-Pakt und dem einhergehenden sowjetischen Terror über die vermeintliche Befreiung durch Nazideutschland und die deutsche Besatzung bishin zum Leben in der in die Sowjetunion einverleibten estnischen SSSR der 1960er-Jahre. Doch Oksanens Werk ist auch eine Charakterstudie des skrupellosen Wendehalses Edgar Parts, seiner zwischen Opportunismus und Widerstand schwankenden Ehegattin Juudit und dem impulsiven Idealisten Roland Simson.
Der zwischen personaler und Ich-Perspektive und zwischen den Zeiten wechselnde Roman enthält spannende - wenngleich konstruierte - Wendungen, ist aber eigentlich kein Pageturner. Oksanen rückt die Charaktere in den Mittelpunkt, das Große Ganze erschließt sich nur auf Umwegen. Oksanens Erzählweise trübt so das Lesevergnügen und misslingt daher meines Erachtens entgegen der vollmundigen Ankündigung am Klappentext das Projekt, den ganz großen Geschichtsroman eines kleinen Landes zu schaffen. ( )

War

Jeg var mere end almindeligt begejstret for de to første bøger i Sofi Oksanens Estlandskvartet. Renselse fik fuldt fortjent Nordisk Råds litteraturpris for sin fortælling om trafficking og gamle synder, og Stalins køer var en frygtelig historie om spiseforstyrrelse og fortrængte hemmeligheder. Nu er turen så kommet til tredje bind, som beskæftiger sig med de samme tematikker, men som ikke helt kan leve op til forgængerne.

Juudit er gode venner med Rosalie, der er forlovet med den dynamiske Roland. Da Juudit besøger dem ude på landet i slutningen af 1930’erne, møder hun Rolands fætter Edgar Parts, som hun forelsker sig i. De bliver gift, men lykken varer kun kort. Edgar går kun modvilligt i seng med hende et par gange og virker stort set ligeglad med hende. Hun bebrejder sig selv og allerede ved at gå til af sorg, da Sovjetunionen marcherer ind i landet og forvandler det til en sovetrepublik.

Roland og Edgar flygter til Finland, hvor de modtager militær- og spionagetræning, inden de igen vender tilbage til Estland og slutter sig til modstanden. Der går ikke længe, før Hitler erklærer krig mod Sovjetunionen, og de sovjetiske besættere bliver erstattet af de tyske ”befriere”. Mange melder sig til kampen mod kommunisterne i tysk tjeneste. Tror man egentlig på tyskernes løfte om et selvstændigt Estland? Måske ikke, men da krigslykken vender, kommer russerne tilbage og tager fat, hvor de slap med kollektivisering og udrensninger.

Fætrenes liv er gået i vidt forskellig retning. Roland er den trofaste, effektive men på ingen måde naive partisan. Hans loyalitet forbliver hos Estland, og derfor kæmper han mod den ene besættelsesmagt efter den anden. Først mod russerne, så mod tyskerne og til sidst mod russerne igen. Ingen ved, hvor han bliver af, men der er ingen spor af, at han skulle være død i forbindelse med den sidste indfangning af desperate skovbrødre.

Edgar er det stik modsatte – først og fremmest optaget af at sikre sin egen overlevelse, og det gør han ved at udnytte sine betydelige talenter for forfalskning og efterforskning. Han bliver kort sat agent og stikker for både den tyske og den russiske efterretningstjeneste, og selvom han ryger en tur til Sibirien efter afslutningen af krigen, formår han alligevel at skjule så mange af sine forbrydelser, at han overlever.

Juudit er den tredje hovedperson. Under den tyske besættelse indleder hun på Rolands foranledning et forhold til en tysk officer. Modstandsbevægelsen har brug for en spion, det er ikke planen, at Juudit skal forelske sig rigtigt. En tid ser det ud til, at tyskerne vil vinde krigen, så hun kan få en lykkelig slutning med Helmuth, men snart begynder krigslykken at vende, og hun presses ud i stadigt farligere situationer.

Bogen veksler mellem dele, der foregår under krigen, og kapitler placeret i 1960’erne, hvor Edgar er hovedpersonen. Han er en lille fisk i det store KGB-apparat, og bor igen sammen med Juudit, der er nedbrudt af sorg og alkohol. Det er en plage for Edgar, der så gerne vil bevare sin mors stel og have en kone, der kan vises frem for hans foresatte. Han har fået til opgave at skrive en bog om de estiske krigsforbrydelser under den tyske besættelse, og det sætter ham på sporet af, hvad der egentlig skete med Roland tyve år tidligere.

Forræderi, dobbeltspil og politiske hemmeligheder, der ikke bare splitter samfundet men også den enkelte familie. Det er som sagt velkendte temaer for Oksanen, det bliver bare aldrig helt så vedkommende i Da duerne forsvandt som i hendes andre bøger. Selvom Parts bygger på en virkelig estisk person, så kom han aldrig rigtigt ind under huden på mig. Ellers også er det derfor: Måske har det virkelige udgangspunkt været mere begrænsende end inspirerende. ( )

La narración gira en torno a tres personas tan diferentes como irremediablemente unidas. Por una parte, Roland y Edgar, dos primos que, tras su paso por un campo de adiestramiento alemán en Finlandia, combaten contra la brutal ocupación soviética. Por otra, Juudit, la joven esposa de Edgar, que ha quedado atrapada entre los dos bandos y asiste, desconcertada, al júbilo que se produce cuando los alemanes toman el control del país. Así, mientras Juudit duda de las verdaderas intenciones de los nazis tanto como del futuro de su matrimonio, marcado por la falta de pasión, Roland no deja de anotar su impresiones en un diario con la esperanza de que algún día sirva para dar a conocer la verdadera historia de Estonia. Ambos comparten una extraña relación con el enigmático Edgar, que representa como nadie la infinita capacidad de adaptación de ciertas personas cuando se ven sometidas a una situación extrema.

A tale about a unhappy marriage during the German and Soviet occupation of Estonia, during and after the 2nd world war ( )