Clique em uma foto para ir ao Google Livros
Carregando... Der Geist der Mirabelle: Geschichten aus Bollerup (1975)de Siegfried Lenz
Nenhum(a) Carregando...
Registre-se no LibraryThing tpara descobrir se gostará deste livro. Ainda não há conversas na Discussão sobre este livro. sem resenhas | adicionar uma resenha
Kauzige Geschichten aus dem an der jütländischen Ostseeküste gelegenen Bollerup, das eine Schwesterstadt des masurischen Suleyken sein könnte. Não foram encontradas descrições de bibliotecas. |
Current DiscussionsNenhum(a)Capas populares
Google Books — Carregando... GênerosClassificação decimal de Dewey (CDD)830Literature German literature and literatures of related languages German literature by more than one author, and in more than one formClassificação da Biblioteca do Congresso dos E.U.A. (LCC)AvaliaçãoMédia:
É você?Torne-se um autor do LibraryThing. |
Vi befinder os i den fiktive landsby Bollerup, der ligger ude ved kysten et eller andet sted mellem Kiel og Aabenrå. Det er sted, hvor alle kender alle, ja, faktisk er de fleste i familie med hinanden og hedder Feddersen til efternavn. Det giver selvfølgelig anledning til øgenavne og forvekslinger, men signalerer også ret tydeligt, hvad det er for et sted.
Byen er fyldt med djærve bønder, fiskere, kroejere og håndværkere.
Sådan et sted har selvfølgelig sin egen mytologi, selvom verdenshistoriens jul drejer langt derfra. Det giver gode historier, og de bliver ikke dårligere, når de er blevet genfortalt et par gange på værtshuset med lidt øl og snaps til. Nu stiller Lenz dem så til rådighed for os andre. Der er den populære skovfoged, der bliver opfordret til at stille op til kommunalvalget, og som forklarer alting med analogier til skovens liv. Der er bonden, der tramper rundt op i sin selvbinder for at kornet fri, og som tilsyneladende får kappet benet af, da et skud forskrækker hesteforspandet. Der er titelnovellen, om en mand, der nidkært forsvarer sit mirabelletræ, fordi han sætter lid til de ideer han får, når han har drukket blommesnaps.
Forfatteren optræder selv som observatør i flere af novellerne, og der er ingen tvivl om, at han omfatter landsbyen med sympati og varme. Historierne er fortalt med lune, og de er underholdende nok at læse - men måske også lidt idylliserende. ( )