Søren Ulrik Thomsen

Købt ved arrangement med forskellige forfattere i Gydendals gård, 26. september 2021. Jeg overværede talks med Kim Leine og Søren Ulrik Thomsen. Købte bogen på stedet, og fik den signeret af SUT.
"26. september 2021
Til Tonny
med alle gode hilsner
fra Søren Ulrik Thomsen"
Nævnte for ham, at jeg også havde gået på Sølvgades Skole. Han spurgte hvornår, og jeg svarede i begyndelsen af 70'erne. Jeg ønskede ham tillykke med bogen og han takkede.

Nu har jeg så læst den lille essay-bog færdig. Den er godt skrevet, det er fængende læsning, det er interessant indhold. Jeg forstår forfatteren i hans trang til at beskrive og fortælle om morens liv og den sygdom, der lagde sig over hende og familien. Og adressen Store Kongensgade 23, fjerde. Jeg forstår det. Men det er også i overkanten med den store andel af de få sider, der nævner behandlingsformer (læs: mislykkede), behandlingssteder og hele sektoren, der her er mere syg end sund. Og de udførlige beskrivelser af medicintyper. Desværre, jeg synes det bliver for meget og for omstændigt, men jo nok nødvendigt for forfatteren. Skærer man nogle, bare en smule af disse elementer fra, er det for mig en stor læseoplevelse. Tak for det, SUT.… (mais)

> Babelio : https://www.babelio.com/livres/Thomsen-Les-arbres-ne-revent-sans-doute-pas-de-mo...

> Søren Ulrik Thomsen, membre de l'Académie danoise, est l'un des poètes danois des années 80 appelés Nouveaux Lyriques. Les arbres ne rêvent sans doute pas de moi est la première traduction en français d'un des livre de l'auteur. Une perle à découvrir.
—Danieljean (Babelio)… (mais)

Jeg læste Thomsens første digtsamling, City Slang, tidligere i år, og nu har jeg så fået læst hans seneste værk, der udkom i 2011. Kontrasten er tydelig: Thomsen er gået fra den unge mands fascination af det hurtige storbyliv, til den midaldrende mands eftertænksomhed.

Det er livets store spørgsmål, der præger Rystet spejl. Døden som det grundvilkår, der giver livet mening. Erkendelsen af, at livet går. Fascinationen af den verden, vi lever i. Men det er tematikker, der behandles modent og eftertænksomt. Det er ikke forfærdeligt, at tiden passerer og at vi bliver ældre, men man kan stadig overraskes over, at det sker:

”… går jeg en tur i den moderne verden
hvis uforståelighed er banal
sammenlignet med at krydse grænsen
fra det selvfølgelige ved at være til
til det mærkelige i ikke at være død.” (s. 22)

Det mest tankevækkende er en grundlæggende glæde ved det konkrete på bekostning af længslen efter det, som kunne have været: Skønheden i naturen, det mærkelige og dragende billede af en rusten grønthøster mod horisonten, og først og fremmest ægtheden i det liv som faktisk er levet.

”Men dagen i dag var ikke ’måske’
den var der
og så var den væk.
Derfor var dagen i dag den bedste.” (s. 19)

Søren Ulrik Thomsen er blevet ældre, men han har stadig en fantastisk sans for rytme og billeder. Rystet spejl vil blive stående i dansk litteratur i mange år, så hvis du kun vil læse en digtsamling i år – så læs den.… (mais)