Picture of author.

Antony Beevor

Autor(a) de Stalingrad

26+ Works 15,765 Membros 287 Reviews 36 Favorited

About the Author

British historian Antony Beevor was born on December 14, 1946. He was educated at Winchester College and Sandhurst and studied under the well-known World War Two historian, John Keegan. Beevor was an officer with the 11th Hussars for five years before becoming a writer. His works have received mostrar mais awards including the Runciman Prize, the Samuel Johnson Prize, the Wolfson Prize for History, and the Hawthornden Prize for Literature. The French government made him a Chevalier de l'Ordre des Arts et des Lettres in 1997, and in 2008 the president of Estonia awarded him the Order of the Cross of Terra Mariana. In 1999 Beevor was elected a Fellow of the Royal Society of Literature. He received the 2014 Pritzker Military Museum and Library Literature Award for Lifetime Achievement in Military Writing. In 2015 he made The New Zealand Best Seller List with his title Ardennes 1944: Hitler's Last Gamble. (Bowker Author Biography) mostrar menos

Obras de Antony Beevor

Stalingrad (1998) 4,247 cópias
Berlin: The Downfall 1945 (2002) — Autor — 3,098 cópias
The Second World War (2012) — Autor — 1,300 cópias
Paris After the Liberation: 1944-1949 (1994) — Autor — 590 cópias
Russia: Revolution and Civil War, 1917-1921 (2022) — Autor — 362 cópias
The Mystery of Olga Chekhova (2003) 333 cópias
Christmas at Stalingrad (2005) 60 cópias
Inside the British Army (1990) 35 cópias

Associated Works

A Woman in Berlin: Eight Weeks in the Conquered City: A Diary (1954) — Introdução, algumas edições1,862 cópias
A Writer at War. Vasily Grossman with the Red Army 1941-1945 (2005) — Tradutor, algumas edições1,044 cópias
Absolute Monarchs: A History of the Papacy (2011) — Prefácio, algumas edições907 cópias
MHQ: The Quarterly Journal of Military History — Autumn 1998 (1998) — Author "Stalingrad" — 14 cópias
MHQ: The Quarterly Journal of Military History — Summer 2002 (2002) — Author "Assault on the Reichstag" — 5 cópias

Etiquetado

Conhecimento Comum

Membros

Resenhas

Excellent anecdotes and comprehensive history from growth English and German side with American information quite succinct.
 
Marcado
Brumby18 | outras 36 resenhas | Jun 7, 2024 |
Indeholder "Kort og illustrationer", "Indledning", "1. Krigens udbrud", "2. 'Masseødelæggelsen af Polen'", "3. Fra spøgelseskrig til Blitzkrieg", "4. Dragen og Den Opgående Sol", "5. Norge og Danmark", "6. Stormløbet i vest", "7. Frankrigs fald", "8. Operation Seelöwe og Slaget om England", "9. Efterdønninger", "10. Hitlers krig på Balkan", "11. Afrika og Atlanten", "12. Barbarossa", "13. Rassenkrieg", "14. Den store alliance", "15. Slaget om Moskva", "16. Pearl Harbor", "17. Kina og Filippinerne", "18. Krig rundt om i verden", "19. Wannsee og SS-arkipelaget", "20. Den japanske okkupation og Slaget om Midway", "21. Nederlag i ørkenen", "22. Fall Blau - et nyt Barbarossa", "23. Kampene i Stillehavet", "24. Stalingrad", "25. Alamain og Torch", "26. Det sydlige Rusland og Tunesien", "27. Casablanca, Kharkov og Tunis", "28. Europa bag pigtråd", "29. Slaget om Atlanterhavet og strategisk bombning", "30. Stillehavet, Kina og Burma", "31. Slaget om Kursk", "32. Fra Sicilien til Italien", "33. Ukraine og Teherankonferencen", "34. Shoah med gas", "35. Italien - det hårde underliv", "36. Den sovjetiske forårsoffensiv", "37. Stillehavet, Kina og Burma", "38. Håbefuldt forår", "39. Bagration og Normandiet", "40. Berlin, Warszawa og Paris", "41. Ichigooffensiven og Leyte", "42. Uindfriede håb", "43. Ardennerne og Athen", "44. Fra Wiala til Oder", "45. Filippinerne, Iwo-jima, Okinawa, Angreb på Tokyo", "46. Jalta, Dresdan, Königsberg", "47. Amerikanerne ved Elben", "48. Berlinoperationen", "49. De dødes byer", "50. Atombomberne og undertvingelsen af Japan", "Tak", "Noter", "Register".

Et samlet værk om anden verdenskrig. Forfatteren har tidligere skrevet hele bøger om dele af historien. Men at Nikita Khrusjtjov kaldte marskal Kliment Vorosjilov (Климент Ефремович Ворошилов) for den største sæk lort i hæren havde jeg ikke læst før. Japanerne mistede 61000 mand ved slaget ved Khalkhin Gol og det ændrede deres holdninger til om man skulle angribe Sovjetunionen. Lommeslagskibet Admiral Graf Spee, der bliver beskadiget ved Montevideo og bliver sænket af chefen Hans Langsdorff selv. Finsk vinterkrig og Белая смерть. Japansk militarisme og opdragelse til lydighed selv overfor absurde og grusomme ordrer. Maj 1940 kaos i engelsk og fransk forsvar mod Hitlers lynkrig. Frankrigs forsvar var ikke godt forberedt, så landet falder så hurtigt at Hitler dårlig tør tro på sit held. De britiske tropper må efterlade deres udstyr, lade sig evakuere fra Dunkerque og endda være glade til. De franske tropper og deres ledelse er ikke begejstrede. Fra 18 maj til 3 juni får man evakueret 338000 soldater, heraf 193000 britiske og resten franskmænd. Der er stadig britiske tropper på fransk jord, men det lakker mod enden. En flygtningestrøm på måske otte millioner gør ikke betingelserne nemmere for at føre krig mod tyskerne. Slaget om England er lige om hjørnet. Hitler er begejstret over den nemme sejr over Frankrig men det egentlige mål er England. Churchill vil kæmpe videre og giver ordre til at neutralisere den franske flåde. Luftwaffe har lidt store tab og har brug for tid til at genopbygge. Göring har dårlige efterretninger at basere sig på og tror at det er nemt at rende Royal Airforce over ende, men bliver klogere. Stalin havde håbet at Hitler ville blive bundet i en kamp med Frankrig, men i stedet har Wehrmacht overtaget masser af køretøjer og våben. Japan vinder frem og Italien forsøger sig med Grækenland og får bank. Tyskerne napper Kreta fordi englænderne og navnlig Freyberg dummer sig og lader en enkelt lufthavn blive erobret. Man tyskerne lider store tab. Roosevelt har indset truslen fra Hitler og starter med at bygge flyvemaskiner i stor stil. Og hans general George C: Marshall får ham også til at bygge hæren op tilsvarende. Rigtige divisioner og ikke halv størrelse som de italienske. Lend-Lease er hård kost for englænderne, men de har ikke rigtig noget valg, hvis de ikke vil gå rabundus. HMS Hood går tabt, men til gengæld får de sænket Bismarck.
Operation Barbarossa går igang, godt hjulpet af Stalins ignorering af advarsler om at tyskerne forbereder invasionen. Den første dag, 22 juni 1941 mister Luftwaffe 35 fly og Sovjetunionen ca 1800. Tyskerne stormer ind og NKVD likviderer fanger i fængslerne, så tyskerne ikke kan rekruttere dem. Men Sovjet er et stort land og vinteren bliver kold. Tyskerne har god gavn af alle de motorkøretøjer, de overtog intakte fra den franske hær, da den overgav sig. Russerne har T-34 kampvogne og tunge KV-kampvogne, som volder tyskerne kvaler, men tyskerne er generelt bedre trænet og udrustet. Stalin har givet Nikita Khrusjtjov ordre til at evakuere maskiner fra ukrainske fabrikker og værksteder og de bliver flyttet med tog til den anden side af Uralbjergene. Russerne overgiver sig ikke som de franske soldater gjorde, så tyskerne begynder at tabe pusten. Hitler sætter fremrykningen i midten af fronten på pause og tyskerne får i stedet omringet over 700.000 soldater i Kiejev Kesselschlacht, dvs Kiev Kedelen. Tyskerne når frem til Leningrad og belejrer den. Planen er at lukke den inde og lade befolkningen dø af sult og sygdomme, for så siden at rive den ned og overdrage området til Finland. Stalin på sin side sender Zjukov, der giver ordre om at familier til soldater, der overgiver sig, vil blive skudt. Stalins søn, løjtnant Jakov Dsjugasjvili, er blevet fanget, men han får de tyske vagter til at skyde sig. Russerne har ikke spredt lagrene af fødevarer i byen, så tyskerne bomber dem og ødelægger et halvt års forsyninger til Leningrads befolkning. Men russerne gør hårdnakket modstand og slutningen af september 1941 er fronten blevet til en skyttegravskrig.
Tyskernes invasion er præget af dyb foragt for russiske og ukrainske liv. Krigsfanger bliver sultet eller marcheret ihjel. Hunger-Plan går ud på at lade 30 millioner dø af sult. Alene i 1941 døde over to millioner sovjetiske fanger af sult, kulde eller sygdomme. Russerne organiserer partisangrupper og tyskerne svarer igen med voldsomme gengældelsesaktioner, hvilket øger modstandsviljen. Tyskerne går også i gang med udryddelsen af jøder, både ved skydning og ved gasning. Shoah med kugler og Shoah med gas. Churchill og Roosevelt mødes 6 august 1941 og amerikanerne leverer konvojeskorte vest for Island, bombefly til Storbritannien og massiv hjælp til Sovjetunionen. Begge frygter at Sovjetunionen bryder sammen og bliver erobret af tyskerne, men der er stor modstand i USA overfor at erklære Tyskland krig. En lov om indførelse af værnepligt går igennem Repræsentanternes Hus med kun en enkelt stemmes flertal. I slutningen af september 1941 holder de vestlige allierede og Stalin en konference. Tyskerne er mindre end hundrede kilometer væk og første fase af Operation Taifun mod Moskva er indledt dagen før. Briterne har travlt i Afrika med at krydse klinger med Rommel, godt hjulpet af at forsyningslinierne til Rommel er ret usikre. Hitler sender forstærkninger i form af ubåde, som blandt andet sænker hangarskibet HMS Ark Royal i november 1941. Generaloberst Guderian støder frem mod Moskva, men løber ind i Rasputitas, dvs tiden med regn og mudder. Og russerne er ved at lære at bruge T-34 kampvognen. En ny forsvarslinie bliver anlagt 100 km fra Moskva. Af civile med NKVD bødler i nakken. Men det virker. Borodino bliver igen skueplads for et hårdt slag. Vjazmaomringningen har fanget store sovjetiske styrker, men de overgiver sig ikke og binder tyske styrker der. Stalin bestemmer sig for at blive i Moskva og det styrker moralen i byen kraftigt, da det bliver kendt. I slutningen af november 1941 er 3 Panzer Armee kun 40 km fra Moskva. Men vinteren er over dem. Rundstedt er nødt til at trække sig tilbage og bliver fyret af Hitler, der imidlertid må finde sig i tilbagetrækningen, som støttes af Sepp Dietrict, chefen for SS Leibstandarte. Tyskerne koncentrerer sig om Moskva, så Leningrad klarer lige skærene, men ligger som en isoleret ø med 2,8 millioner civile og en halv million soldater og uden tilstrækkelige forsyninger. I begyndelsen af december indser Heeres-Gruppe Mitte at de ikke får indtaget Moskva i denne omgang. Og Førerhovedkvarteret vil ikke lade dem trække sig tilbage til linier, der kan forsvares indtil foråret kommer. Tilsvarende er Heeres-Gruppe Nord blevet til noget, som Hitler trækker tropper ud af for at lukke huller andre steder. Den 1 december kommer tungt tysk artilleri indenfor skudvidde af Moskva og et stormløb sætter ind. Zjukov sætter alt ind på at bremse dem og den 4 december er det hele gået i stå og termometeret står på minus 30 grader celcius. Kluge og Bock trøster sig med at russerne også må være presset i bund, men faktisk har Zjukov de sidste dage forberedt modangrebet. Russerne har elleve nye arméer klar. Og vinterudrustning, jak-jagerfly og T-34 kampvogne, der både kan starte og køre og skyde huller i tyske tanks. Imens er Luftwaffe stort set frosset fast. Guderian har set hvad der er på vej, men må alligevel trække sig over 80 km tilbage. Tyskerne får en fornemmelse af at Rusland har flest kræfter. Og russerne trænger dem nu tilbage samtidig med at de også angriber tyskernes bagland og bruger deres nyvundne kontrol over luftrummet til at beskyde kolonnerne af retirerende tyskere frit. God tur hjem. Hitler tror ikke på de nye russiske arméer og mener at hans soldater bare mangler vilje til at stå fast. Men de mangler forsyninger af næste alt.
I Stillehavet slår japanerne til mod Pearl Harbour, men får ikke ram på de dele af den amerikanske flåde, de havde håbet på. Og dagen før havde Roosevelt godkendt planen om at bygge et atomvåben. Japanernes militærchefer håber på en hurtig sejr, for udover de første seks til tolv måneder har de ikke meget håb. Slagskibene USS Oklahoma og USS Arizona bliver sænket. Men hangarskibene er ikke i havn, så de kan bruges til at tage hævn. Wake Island og Guam bliver taget af japanerne. Hongkong, Malaya og Singapore bliver snuppet og englænderne er sørgeligt uforberedte, fordi de regner japanerne som andenrangs soldater. Royal Navy får også bank, for japanske bombefly får ram på Prince of Wales og Repulse, der er sejlet ud uden jagereskorte, fordi hangarskibet HMS Indomitable er under reparation. USA erklærer Japan krig og Tyskland erklærer USA krig fordi Hitler tænker at det varer et par år inden de kan blande sig i krigen i Europa med deres lille hær og store krise i Stillehavet. Hans generaler er forfærdede over hvor lidt han ved om USA og deres industrielle kapacitet.
Briterne har store problemer. Amritsarmassakren i 1919 huskes stadig af inderne og de andre folkeslag har heller ikke nødvendigvis nogen grund til at støtte briterne. Sydøstasien falder ret hurtigt til japanerne. De slås til gengæld med kineserne og lader russerne være i fred. Amerikanerne udpeger generalmajor Joseph Stilwell som chef for deres styrker i Burma og Kina. Men han er dårlig til at samarbejde med Chiang Kai-shek og fyldt med fordomme. Filippinerne bliver erobret af japanerne og generalmajor Jonathan Wainwright og 13000 soldater må overgive sig.
I starten af 1942 blander både Hitler og Stalin sig direkte i dispositionerne på østfronten, hvilket er superdyrt i både mandskab og materiel på begge sider. Heeres-Gruppe Süd mister sin chef Generalfeldmarschall von Reichenau, fordi han får et hjerteanfald og dør. Inden har han dog fået Hitler overtalt til at lade Generalleutnant Friedrich Paulus overtage kommandoen over 6. Armee. Russerne har omringet en masse tyske soldater i Demjansklommen, men Luftwaffe forsyner dem fra luften med over hundrede Junkers 52-transportfly om dagen. Stalins overambitiøse plan om at rende tyskerne over ende bliver først droppet omkring april 1942, da russernes tab er nået over en million. Moskva lider voldsomt, men Leningrad har det meget, meget værre. Rommel får lidt forstærkninger frem og angriber vildt og blodigt. Briterne får sig trukket tilbage i tide.
Hitler lader forstå at jøderne har startet verdenskrigen og derfor må udryddes. Himmler går med entusiasme i gang med at finde en løsning. Endösung. Slaget ved Midway ender dårligt for japanerne, der mister fire hangarskibe (Akagi, Kaga, Soryo og Hiryo) og en krydser mod et amerikansk hangarskib (Yorktown). De har også mistet 250 kampfly. Men de har sat sig fast i Filippinerne og Asien og de engelske styrker, der overgiver sig der, bliver ikke behandlet bedre end kryb. I Afrika støder Rommel og Montgomery sammen. Forår 1942 og russerne tror at tyskerne er svækket af vinter og store tab, men de er blevet forstærket og i stedet omringer tyskerne to store hærstyrker på 170000 og 240000 mand. Ingen af parterne behandler krigsfanger efter reglerne. Paulus er imponeret over Hitlers store sejr og det er sikkert en medvirkende årsag til at Paulus bliver hængende med sin armé et halvt år senere, da han hellere skulle have trodset Hitlers ordrer og trukket styrkerne tilbage. På den måde hænger sejre og nederlag sammen.
Hitler overbeviser sig selv om at han kan sikre sig Leningrad, Stalingrad og oliefelterne i Kaukasus. Men forsyningslinierne er blevet lange og vinteren er ikke så langt væk. Hans generaler er nervøse over situationen.
August 1942 og Guadalcanal bliver invaderet af amerikanske marinetropper. De får det hårdt for flådedækningen trækker sig tilbage. Det udvikler sig til armlægning mellem japanske og amerikanske styrker og japanerne taber. I december 1942 trækkes de overlevende japanere væk fra øen. Mange af japanernes tab skyldtes sult. Og myten om japanernes uovervindelighed får et knæk. Tyskerne får et knæk ved Stalingrad, for Stalin har sultet forsvarerne for våben, så de kan holde stand men ikke mere end det. Imens har de i hemmelighed bygget reserver op, så de kan omringe hele den 6. armé. Paulus bliver siddende mens fælden lukker sig og opdager det først alt for sent. I Afrika bliver Georg Stummes Panzer-Armee Afrika angrebet af Montgomery. Stumme dør af et hjerteanfald og Rommel bliver hentet ind igen fra sygeorlov. Brændstofsituationen er ret desperat, for Royal Navy har sænket tankskibene. Rommel må trække sig tilbage og Hitler bliver splittertosset. En allieret invasion i Nordafrika, Operation Torch, i slutningen af 1942, er ved at gå op i hat og briller, på grund af den franske marionetregering versus De Frie Franske styrker under de Gaulle og internt fnidder. De sænker den franske flåde i Toulon, som ellers var det aktiv, der gjorde dem interessante. Den franske admiral Darlan bliver snigmyrdet af en Fernand Bonnier, som bliver henrettet meget hurtigt, så han ikke kan snakke om hvem der stod bag.
Imens går det tyskerne dårligt i Stalingrad. Nytåret 1943 bliver fejret hjemme i Tyskland uden at nogen har fået at vide at 6. Armée er blevet omringet og ikke kan slippe ud. Operation Ring starter den 10 januar 1943 og er russernes angreb på selve kedlen. Der er nu ingen lufthavne tilbage, der kan modtage transportfly, så Luftwaffe kaster forsyninger ned, men det meste lander bag de sovjetiske linier. Russerne har set hvordan tyskerne har behandlet deres russiske fanger, så der er ingen medlidenhed. Festung Stalingrad er en fæstning uden tag og det er bidende koldt. Paulus overgiver sig og russerne opdager at de har 91000 fanger, hvilket er meget mere end forventet. Men da foråret kommer er kun ca halvdelen tilbage. 18 februar 1943 holder Goebbels talen Wollen Ihr Den Totalen Krieg? I Afrika trækker Rommels sine styrker tilbage og giver undervejs amerikanerne en blodtud. En Tiger-tank rammer en Sherman-tank på 2700 meters afstand og sætter den ud af spillet. Mens en Sherman-tank ikke kan skyde gennem en Tiger-tanks frontpanser på klods hold. Men de allierede får efterhånden overtaget og tyskerne trækker sig tilbage til Tunis. Den 12 maj 1943 overgiver de sig. 250.000 soldater og heriblandt 12 generaler. Mest fordi Hitler ikke vil trække dem tilbage, hvilket jo er superdumt. En anden superdum plan var at udrydde jøderne og andre uønskede, samtidigt med at Tyskland desperat havde brug for arbejdskraft. Planen for at kolonisere Rusland, efter at have sultet russerne ihjel, gav lige så lidt mening. I Jugoslavien har hæren hurtigt overgivet sig, men der er mange af soldaterne, der har beholdt og skjult deres våben. En modstandsbevægelse ledet af Josip Broz Tito spirer hurtigt frem og tyskerne hjælper godt til ved at lave brutale gengældelsesaktioner.
Albanien og Grækenland får også store modstandsbevægelser og i Grækenland får de sprængt broen over Gorgopotamos, så jernbaneforbindelsen fra Tyskland til Rommels styrker i Nordafrika er afbrudt i fire måneder. I mange af landene inklusive Frankrig er der flere modstandsbevægelser og kommunisterne spiller efter angrebet på Rusland en stor rolle. Frankrig under Petain-regeringen bliver behandlet nogenlunde pænt, men dog udplyndret i en grad, så befolkningen begynder at sulte. Efter at tyskerne har besat det sydlige og østlige Frankrig under Operation Anton og efter snigmordet på Darlan blusser modstanden i Frankrig op, men det er ret svært for udenforstående at få hoved og hale på de mange grupper. Jean Moulin er den fødte leder og både de Gaulle og SOE anerkender ham og han bliver nytårsdag 1942 sendt tilbage til Frankrig. Men sikkerheden er ikke god og 21 juni 1943 bliver hele toppen af fransk modstand nappet af Sicherheitsdienst (SD) og Jean Moulin bliver torteret i tre uger af Klaus Barbie og hans folk, før han dør, men han røber ikke noget. De Gaulle manøvrerer kløgtigt og tænker at et godt forhold til Sovjetunionen efter krigen vil være godt for begge parter. Belgien og Holland har også modstandsbevægelser. Danmark og Norge tilsvarende og Hitlers paranoia får ham til at binde 400.000 soldater i Norge, selv om de havde været bedre brugt andre steder. I Tjekkoslovakiet udnævner Hitler som protektor Reinhard Heydrich. Denne påbegynder et terrorregime, men et attentat får ram på ham og han dør 4 juni 1942. Som hævn gennemfører Hitler gengældelsesaktioner og ødelægger fx landsbyen Lidice.
I februar 1942 tilføjer Kriegsmarine en fjerde rotot til deres Enigma-maskiner og Bletchley Park er ikke i stand til at bryde deres koder i flere måneder. Oveni har tyskerne knækket Naval Cipher 3, som det britiske admiralitet bruger og selv om de har mistanke om det, bliver de ved at bruge koden i ti måneder. De tyske ubåde er en pest og en plage for konvojerne til Sovjetunionen og i januar 1943 bliver ubådsbaserne prioriterede mål for bombetogter. I marts 1943 har Dönitz 240 operationsklare ubåde, men de allierede har også fået bedre våben og Bletchley Park har knækket koden igen. I maj 1943 mister Kriegsmarine 33 ubåde. En af dem, U-954, havde Dönitz 21-årige søn med ombord. Bombningerne af ubådsbaserne har ingen synderlig effekt. Bombeangrebene er upræcise og en rapport fra september 1941 viste af kun et fly ud af fem nedkastede deres bomber inden for 8 kilometer af målet. I mange af de tidlige angreb døde der flere flybesætningsmedlemmer end folk på jorden! I februar 1942 overtager sir Arthur Harris kommandoen over Bomberkommandoen og han gider ikke høre på kritik. Den 28 marts 1942 bomber de Lübeck med en blanding af højeksplosive bomber og brandbomber. Den 30 maj 1942 sender Harris 1000 fly afsted mod Köln. Stalin er tilfreds med at Tyskland bliver bombet, for Luftwaffe har slået en halv million sovjetiske civile ihjel, Og de tyske soldater på Østfronten synes ikke om at høre om at deres familie bliver bombet. Amerikanerne kommer til og begynder at bombe om dagen. Og uden at tage ved lære af andre. 12 marts 1943 ødelægger bombeflyene en kampvognsfabrik, hvilket forsinker produktionen af både Panther- og Tiger-tanks, hvilket udsætter Kursk-offensiven. Bombningerne ydmyger Göring, der trækker fly væk fra Østfronten, så den Røde Hærs flyverkorps får luftoverlegenhed nogle steder og Luftwaffes rekognosceringsflyvninger bliver reduceret meget. 29 maj 1943 får RAF gang i en ildstom i Wuppertal. Først markerer Pathfinder-fly målet, så drysser første bølge af bombefly brandbomber over det hele og så sprænger næste bølges højeksplosive bomber bygningerne i luften. 24 juni 1943 får Köln samme tur. Over 4000 indbyggere dør. Natten til den 28 juli 1943 er det Hamburgs tur. Over 40000 dør. Men tyskerne trækker fly fra Østfronten og det bliver meget dyrt i august 1943, hvor både angreb på Ploestioliefelterne og på Messersmith-fabrikkerne i Regensburg løber i hård tysk modstand.
Harris bomber Berlin fra august 1942 til marts 1944, men selv 17000 tons højeksplosive bomber og 16000 tons brandbomber er ikke nok til at knække byen. Men det slider hårdt på Luftwaffe og Hitler har mistet tiltroen til dem og vil ikke øge jagerproduktionen.
Japanerne prøver at forstærke Lae på Huonhalvøen, men 5. Air Force har fået en ny chef, general George C. Kenney, der har ændret deres bombninger af skibe fra nytteløs bombning fra stor højde til en kombination af beskydning med maskingeværer og bombning fra lav højde, der sender bomber, der slår smut mod skibssiderne. Det får ram på stort set alle japanernes skibe og de kan ikke længere forstærke eller forsyne deres tropper. Mange steder begynder japanske tropper at sulte. 18 april 1943 får amerikanerne ram på admiral Yamamoto. Et slag om New Georgia maner til eftertanke, for amerikanerne slår godt nok japanerne, men det kræver firdobbelt overlegenhed og massiv støtte fra søen og luften.
Tyskerne har en plan om en offensiv omkring Kursk, Operation Zitadelle. Zjukov og Vasilevskij er helt klar over det og tyskerne har ikke overtallet. Tyskerne har under 780.000 mand og russerne har over 1.900.000 mand, heraf er næsten 575.000 en strategisk reserve Steppe Front. Den 4 juli 1943 går det løs. Russerne er tæt nok på tyskerne til at kunne plukke tyske soldater ud med baghold og på den måde holde sig ajour med tyskernes taktiske planer. Fx har de fundet ud af at tyskerne planlægger et kraftigt bombardement kl 03.00, så de starter bare festen selv. Tabene på tysk side er ikke så store, men gejsten går lidt af angrebet, når de nu har fået vished for at russerne er meget velforberedte. Tyskernes nye Panther-kampvogne viser sig at være gode til at bryde sammen og gå i brand. Men Luftwaffe er lettet inden russernes flyvevåben angriber og vinder de fleste dueller. Tyskerne bliver overraskede over dybden i russernes forsvar. Det er ikke så underligt for nogle steder er der forsvarslinier 300 km i dybden, så selv om Tiger-tanksene vinder 10 km frem og fortsætter, så er det ikke nok. Russerne holder tyskerne stangen selv om begge parter har store tab. Den 10 juli 1943 gik de allierede i land på Sicilien og Hitler var virkelig ikke i godt humør over det. Han dropper Operation Zitadelle og trækker tropper fra østfronten tilbage. Russerne samler store styrker og 3 august 1943 bliver lidt under en million mand sendt imod tyskerne og generobrer Belgorod på 2 dage. Næste mål er Kharkov og den bliver tilbageerobret 28 august 1943. Russernes tab er kæmpestore. Belgorod-Kharkov offensiven gav over en kvart million faldne. Gennemsnitligt har Den Røde Hær mistet fem kampvogne for hver ødelagt tysk kampvogn. Invasionen på Sicilien var ikke lydefri, men lykkedes dog og overraskelsesmomentet var stort. Patton var ikke imponeret over planlægningen, men udnyttede selv nogle af hullerne. Den 24 juli 1943 afsatte det fascistiske storråd i Rom Mussolini. Dagen efter blev han arresteret at carabinieri og ført til deres svært bevogtede kaserne. Italien skifter side, men tyskerne er forberedt og har ikke tænkt sig at lade de allierede indtage landet. De allieredes generaler har ikke rigtig nogen samlet plan, så tingene går i stå. Ved Anzio forsøger man en landgang på hovedlandet og den går godt, men så lader man det bare gå i stå. På tysk side vil Kesselring holde Italien.
Kharkov bliver generobret af Den Røde Hær 23 august 1943. Vasilij Grossman er med som korrespondent og Kijev falder den 6 november 1943. Man får øjnene op for tyskernes massemord. Ved Babij Jar er næsten 100.000 menesker dræbt der. Et stormagtsmøde i Teheran i slutningen af november 1943 har fra russisk side kun det ene formål at få sat en dato på invasionen af Frankrig. "Bomber" Harris får lavet før- og efter- billeder af tyske byer. Områdebombningen er blevet til et instrument rettet mod tyske byer. Roosevelt udpeger Eisenhower som chef for Operation Overlord og skuffer general Marshall, som han ikke har råd til at miste som hærchef. Churchill får lungebetændelse og er tæt på at dø. På østfronten går det skidt for Mansteins Heeres-Gruppe Süd i julen 1943. To tyske korps bliver omringet i Korsunlommen. Og de russiske fremstød betyder at tyskerne begynder at rydde op i deres masseudrydningslejre. Auschwitz har leveret arbejdskraft til IG Garben til en fabrik, der skulle fremstille buna (syntetisk gummi), men der kommer aldrig noget gummi ud af det. Kommandanten Rudolf Höss har "Bibelwürmer" ansat som priviligerede fanger, det er kvinder fra Jehovas Vidner, som nægter at gøre militærtjeneste i nogen som helst form.
Lejrene findes i Chelmno, Belźec, Auschwitz-Birkenu, Treblinka, Sobibor og det er helt systematiseret massedrab. Men hvis man prøver at dræbe sin arbejdsstyrke ved mishandling, kan man ikke få dem til at yde effektivt arbejde. I Treblinka begynde man oprydning, dvs opgravning og afbrænding af lig i starten af 1943. Det tager over otte måneder. Hitler er ret nedtrykt og begynder at tale om at hvis det tyske folk viser sig svage, fortjener de ikke bedre end at blive udslettet af et stærkere folk.
I Warszawa gør folk oprør og bliver stille knust af tyskerne, mens Den Røde Hær holder sig afventende. De overlevende jøder bliver sendt til Auschwitz og amerikanerne bomber nogle jernbanelinier, så planen om at lave buna går endegyldigt i vasken for tyskerne. Men udryddelsen af jøderne fortsætter. Vi er nu i slutningen af 1944 og der var forslag om at bombe Auschwitz og jernbanen dertil allerede i 1941.
I Kina går det virkelig skidt for nationalisthæren og amerikanerne begynder at satse på Mao og kommunisterne. Flådekrigen mod Japan er kommet virkeligt op i gear. I stedet for at spilde marinesoldater på at indtage øer, hopper man tit videre til næste øgruppe og lader de japanske soldater dø af sult, fordi de ikke kan forsynes fra hovedlandet mere. Japanerne mister hangarskibe, slagskibe og i særdeleshed fly i hobetal og begynder i desperation med kamikazeangreb.
I Europa er man tæt på den tyske grænse nogle steder og i september 1944 forsøger man sig med Operation Market Garden at etablere sig fremskudt med et faldskærmsangreb ved Arnhem for at kunne komme gennem Holland. Det ender katastrofalt (17 - 24 september 1944) fordi General Model har fået styr på de tyske tropper, der ellers så slagne ud efter at Normandiet var faldet.
Hitler finder på Ardenner-offensiven, som er skræmmende, men reelt uden mulighed for at vende krigen, så det er bare ofring af soldater, materiel og brændstof som de tyske fagofficerer kunne have brugt bedre. På østfronten har russerne klippet de tyske hærstyrker over i mindre bidder og afskåret dem fra oliefelterne.
Men også de allierede har problemer med brændstofforsyningerne. Man fik ikke prioriteret at erobre brugbare havne i starten, så det varer længe, før man kan få forsyninger frem hurtigt og i stor stil. Så fremrykningen går i stå i september 1944 og man giver derved tyskerne tid til at lave brugbare forsvarslinier. De organiserer også en Folkefront, der hurtigt bliver døbt Eintopf (gryderet) af folkeviddet (fordi indholdet er gammelt kød og grønne grøntsager, dvs dem, der er for gamle og for unge til at være rigtige soldater). Det hele går i fisk og Hitler (der er blevet tyve år ældre på et års tid) og hans unge hustru Eva Braun begår selvmord og ligene bliver brændt og gravet ned. Kun for lidt senere at blive gravet op igen af Stalins håndgangne mænd.
Millioner af mennesker over hele Europa er blevet rykket op med rod og bliver enten slået ihjel i borgerkrigene, der følger, eller forvist eller mishandlet eller voldtaget eller sultet ihjel i efterkrigens Europa. Det samme, og muligvis lidt værre, sker i Sydøstasien med kinesere, japanere og andre af folkeslagene i området.
Japanerne bliver bombet og til sidst også med atombomber og forfatteren her mener at det nok var det, der skulle til for at kejseren kunne afslutte krigen med at overgive sig til amerikanerne. Men regnestykket er kompliceret, så læs bogen her og døm selv.

Supergod oversigt over anden verdenskrig og over hvordan de forskellige dele af krigsskuepladsen påvirker hinanden. For ikke at tale om hvordan franskmændenes indenrigspolitik og Stalin, Roosewelt, Churchill og deres generalers personligheder spiller ind.
… (mais)
 
Marcado
bnielsen | outras 36 resenhas | Mar 27, 2024 |
Another masterly tone by Sir Antony Beevor. D-Day covers the battle for Normandy and onwards to the Liberation of Paris, and while at times the sheer amount of information Beevor provides on battle formations and tank movements can overwhelm you, what sets Beevor apart from other military historians is his ability to find the personal moments of combatants amongst the carnage of large scale war.

This is my sixth Beevor book, and I am impatient to move towards Berlin, like General Patton, with great haste.… (mais)
½
 
Marcado
MiaCulpa | outras 36 resenhas | Jan 27, 2024 |

Listas

Prêmios

You May Also Like

Associated Authors

Estatísticas

Obras
26
Also by
8
Membros
15,765
Popularidade
#1,444
Avaliação
4.1
Resenhas
287
ISBNs
548
Idiomas
26
Favorito
36

Tabelas & Gráficos